Grænsen er nået

White Hawks-direktør erkender, at 11 udlændinge er for mange

Direktør Mogens Andersen, vil gerne skære ned på antallet af udlændinge, men en topplacering vejer tungere. Foto: Peter Langkilde.

Direktør Mogens Andersen, vil gerne skære ned på antallet af udlændinge, men en topplacering vejer tungere. Foto: Peter Langkilde.

FREDERIKSHAVN:Der bliver ikke meget dansk eller nordjysk over det mandskab som Frederikshavn White Hawks sender på is i den kommende sæson. Med indkøbet af fem tjekkiske spillere er antallet af udlændinge i truppen oppe på 11. - Jeg skal være den første til at indrømme, at der er for mange udlændinge på vores hold. Vi har før sagt, at vi ikke skulle op i et tocifret antal af spillere, der har andet pas end dansk, og hvis vi kunne, stillede vi med et rent dansk hold. Vi har imidlertid ikke haft andre muligheder, hvis vil indfri vores målsætning om at blande os i toppen af dansk ishockey. De unge talenter vi har i klubben er ikke klar til Isligaen endnu, erkender White Hawks-direktør Mogens Andersen. Der skal dog i de kommende år meget gerne skæres kraftigt ned på indkøb i udlandet. - Vi ser det som en af vores vigtigste opgaver at udvikle vores egne talenter, og vi har masser af lovende spillere i aldersgruppen 16-18 år i klubben. Vi håber på, at en stor del af dem i løbet af de 3-4 bliver så gode, at vi kan nøjes med at have omkring seks udenlandske spillere på holdet, fastslår Mogens Andersen.- bars

Forsiden