Grænsen mellem hashforbrug og narko er blevet mere udvisket

- En helt afgørende forskel i forhold til tidligere er, at den grænse mellem at prøve at ryge hash og tage stoffer som ecstasy og amfetamin er blevet mere flydende for unge mennesker i dag. Da jeg var ung, var det et vældig stort skridt at gå fra at ryge hash til andre stoffer.

Tog man amfetamin og kokain, blev man af mange opfattet som narkoman. Sådan er det bestemt ikke i dag. De unge, der tager stofferne, betragter sig på ingen måde som narkomaner. Det fortæller 36-årige forebyggelseskonsulent Bettina Jensen fra Foldbjergcentret. Hun har arbejdet med forebyggelse i syv år. Hun har i sit arbejde tæt kontakt til de netværk af voksne, der beskæftiger sig med narkoproblematikken på de nordjyske skoler og uddannelsesinstitutioner, og hun møder også unge i sit forebyggende arbejde. Hun giver to forklaringernger på denne udviskning af grænsen mellem f.eks brug af alkohol, hash og stoffer. For det første er det blevet meget nemmere at skaffe sig stofferne. Og for det andet, at stofferne indtages som piller ikke ved snifning som kokain eller sprøjte som heroin. I den mindste flække Når Bettina Jensen kommer rundt i Nordjylland, opdager hun gang på gang, at selv i den mindste flække, ved de unge, hvor de kan få fat i stoffer lokalt. - Det overrasker mig stadigvæk, hvor stort udbuddet er blevet, og hvor let det er at få fat i. Selv når jeg kommer ud i randområderne og tænker: her kan de ikke få fat i stoffer. Så ved de unge også altid her, hvor de kan få fat i stoffet. - De unge skal ikke bevæge sig ind i mørke baggårde i større byer for at købe stoffer. De skal ikke mødes med en ukendt pusher, men køber stoffer gennem venners venner. Det er også en væsentlig forklaring, at der er tale om noget så klinisk som en pille. - En pille er jo noget, man bare sluger ligesom en hovedpinepille eller en pille til øget seksuel aktivitet. De skal ikke sniffe eller stikke sig i armen. Hun oplever også unge sige, at ecstasy er et fredeligt stof, som man netop ikke bliver voldelig af. Selvom alle kender risikoen ved at bruge stofferne, så vælger de unge at se på de kammerater, der ikke er kommet til skade ved at tage stoffer. De tror ikke på risikoen for, at det skal gå så galt for netop dem. - Det er faktisk meget almindeligt for unge og også for voksne, at man ikke vil lære af andres dårlige erfaringer, mener hun. Fortvivlede forældre Hun roser skolerne for virkelig at tage fat om problemerne med narko blandt andet ved at holde møder med forældrene. Men samtidig oplever hun en fortvivelse hos de forældre, som rent faktisk kontakter Foldbjergcentrets forældrerådgivning, fordi de har en konkret mistanke om at deres barn tager stoffer. Forældrene føler ikke længere, at de har den kontakt til deres barn og viden om, hvad barnet laver, eller de er bekymrede, fordi den unge går sammen med en bestemt gruppe, eller måske har forældrene faktisk fundet stoffer på deres barns værelse. - Forældrene ved ikke, hvordan de skal konfrontere den unge med deres mistanke. De frygter, at den unge vil lyve eller trække sig væk fra dem. Vis bekymring Men det er vigtigt, at de unge bliver konfronteret direkte med problemet. - Man skal understrege, at man er bekymret og vil hjælpe dem. Man skal ikke være voldsom forarget, og hvis den unge er langt ude i et misbrug er det vigtigt, at familien får kontakt til andre, der kan gå ind i en egentlig behandling, siger Bettina Jensen.