Skattepolitik

Grænsen nået

Nu burde grænsen for, hvor længe DF kan tale uden om modsætningen mellem de afgivne løfter og den faktisk førte politik være nået med et brag.

I forløbet op til skatteaftalens indgåelse hævdede DF som bekendt hårdnakket, at de var garanten for sikring af velfærden. Befolkningen skulle tilsyneladende narres til at tro, at DF ville gå imod skattelettelser for at sikre flere penge til velfærd. Men Dansk Folkeparti har (igen) demonstreret, at magten er langt langt vigtigere at klynge sig til end at sikre flere penge til velfærd. DF har nemlig sikret en skatteaftale med skattelettelser til 10 mia. kr., der primært kommer de vellønnede til gode og som med garanti vil forringe vores velfærd. Da finansieringen af lettelserne hverken er helt eller halvt på plads, må vi se frem til endnu en runde nedskæringer på vores fælles velfærd. I stedet kunne de 10. mia. kr. bruges til bl.a. at ansætte 5000 ekstra i ældresektoren og give medarbejderne 2000 kr. mere i løn. Men DF har altså endnu en gang vist sig at være gennemført utroværdige: Fra at love, at der ikke skulle lettes i toppen og at der slet ikke skulle gives skattelettelser før velfærden var på plads, har partiet nu lavet en aftale, der giver minus på bundlinjen til den fattigste halvdel af befolkningen, mens de vellønnede her og nu får ekstra 5.500 kr. mere i lønningsposen om året. Beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at lavindkomstgruppen på lang sigt vil få sølle 70 kr. ekstra om året Det er ulighedsfremmende skattepolitik, så det batter – og langt fra den politik SF ønsker. Vi vil give reelle skattelettelser til de i bunden af indkomstskalaen og finansiere dem ved at hæve de lave skatter på bl.a. store virksomheders overskud og ved at lukke de utallige skattehuller, som alt for mange spekulanter forstår at benytte sig af. Det altafgørende for SF er, at vi får en skattereform, der giver væsentlig flere, og ikke færre penge til velfærd.