Slagterier

Grænserne sprænges på slagteriet

Hver en kvadratmeter er udnyttet, og fantasien afsøger hele tiden nye mulige produkter

HADSUND:Skanken hører ikke til de mest værdsatte dele af et svin, men hvad nu hvis man tager en muskel derfra og stikker et ribben i den. Vups har man et handy stykke kød til grillen, og det kan sælges for langt mere, end det kunne, da det sad på skanken. Det er et af de seneste påfund, man har gjort hos Danish Crown i Hadsund, og "skankekuglen" er et glimrende eksempel på, hvad der får koncernen til at bevare den bette afdeling, mens andre, langt større afdelinger lukkes ned. Det er nemlig de gode ideer, der er eksistensberettigelsen for Hadsund-afdelingen. Her indebærer kreativiteten, at nye produkter afløser hinanden i en lind strøm, og får man rigtig stor succes med et af dem, er det ikke ensbetydende med, at man i Hadsund nyder godt af dét. Faktisk vil det i mange tilfælde betyde, at man "mister" produktionen til et af de større slagterier i koncernen. - Når produktioner flyttes, sker det heldigvis oftest for, at vi kan få plads til nye, fortæller fabrikschef Jørn Sølvsten, der gennem årene har set en række produkter komme og gå igen. Da han kom til for 13 år siden, producerede man saltede grisetæer til Afrika og tørrede nakkestykker til Japan. Begge dele er væk. Siden er produktionen af Mester Porker og Antonius-udskæringer til Dansk Supermarked både kommet til og forsvundet igen. På koncernens øvrige slagterier foregår mange produktioner, som på et eller andet tidspunkt er opstået i Hadsund. Ifølge Jørn Sølvsten tager man de skiftende tider i stiv arm. Dog med en enkelt undtagelse. - Da vi gennemførte fusionen med Vestjyske Slagterier i 1999, røg halvdelen af vores produktion med et slag til Ascot på Avedøre Holme for at gøre det rentabelt. Der troede jeg godt nok, at vi var på den, siger Jørn Sølvsten. En del af produktionen vendte tilbage tre år senere, da Danish Crown-koncernen besluttede at lukke Ascot. I mellemtiden havde man i Hadsund haft succes med nye specialudskæringer til Japan og England, og samlet set stod man styrket efter manøvren. Og på det seneste har man i Hadsund taget et nyt ryk fremad og har nu 160 ansatte - det højeste antal nogensinde. Mange kokke om ideer Jørn Sølvsten anslår, at man i Hadsund alene sidste år udviklede 25-30 nye produkter. Han peger smilende op i ærmet på den hvide kittel til spørgsmålet om, hvor ideerne kommer fra, men retter sig selv med det samme: - Vi er mange om at få ideer. I Hadsund har vi en levnedsmiddeltekniker og to procesteknologer, en tidsstudietekniker, to produktionsmestre og så mig selv. Desuden kommer mange ideer også fra andre Danish Crown-afdelinger, forklarer Jørn Sølvsten. Der er dog grænser for kreativiteten, for der skal hele tiden skæves til ressourcerne, pladsen og mulighederne. - Hvad kan laves her i huset, og hvordan kan vi - for ingen penge - starte en ny produktion, siger Jørn Sølvsten, der fuldt ud accepterer de betingelser. - Hvis alle Danish Crowns mange afdelinger får tossede ideer til to-tre millioner kroner stykket, så kan vi jo hurtigt smide penge ud af vinduet, lyder ræsonnementet. Guldklumper Meget af udviklingsarbejdet tager udgangspunkt i biprodukter fra andre produkter. - For eksempel skærer vi et cirka 75 gram stort kødstykke af ved en af vores skinkeudskæringer. Det gik tidligere til pølseproduktion, men vi spurgte os selv, hvordan vi kunne bruge det. Nu sælges det som "kinderschnitzel" til det tidligere Østtyskland, som skinkestrimler og som "grillskiver" til BonBonland, og det giver jo mange flere penge i kassen, forklarer Jørn Sølvsten. Nogle gange rækker tilfældet også en hjælpende hånd. For eksempel da Danish Crown havde valgt at præsentere "dansk svinekød på japansk" som tema for de danske madpublicister. - Bagefter var der arrangeret middag for 700 personer, og vi havde lovet at levere en portion kødstykker fra kæbesnitter, i daglig tale kaldet "guldklumper". Men problemet var, at de var blevet sindssygt dyre og næsten ikke var til at opdrive. I stedet brugte vi et stykke kam, og det gik gudskelov godt, siger Jørn Sølvsten, der ved "snyderiet" fandt en måde, hvorpå man kan løfte indtjeningen på svinekam betragteligt. Forhindringsløb Udvikling handler også om at gøre tingene på nye, billigere og mere rationelle måder. Eksempelvis har man, efterhånden som det er lykkedes at få flere og flere englændere til at falde for den sprøde flæskesvær, "opfundet" en maskine, der kan udnytte sværstykkerne bedre. - Vi får næsten dobbelt så mange strimler svær som tidligere af det samme stykke, så maskinen tjente sig ind på blot tre måneder, siger en tydelig stolt Jørn Sølvsten, mens han viser rundt i selve produktionen. Det viser sig at være lidt af et forhindringsløb. Slagteriet breder sig ikke ligefrem over mange kvadratmeter, men ikke desto mindre er der blevet plads til 100 små lokaler, hvor man producerer 600 varetyper. Ofte må man smyge sig forbi store stålkar eller rulleborde for at komme fra et sted til et andet. Hver en kvadratmeter er udnyttet. - Her har vi lige indrettet et ekstra lokale. Muren er baldret ned for at give plads til seks nye arbejdssteder, siger Jørn Sølvsten og peger ned i en smal gang, hvor borde, stålkar og mennesker står med få centimeters mellemrum. Grænsen er nu nået for, hvor mange medarbejdere der fysisk kan være. Derfor glæder Jørn Sølvsten sig over, at man netop har forhandlet en 40 timers arbejdsuge på plads. Det betyder en længere daglig arbejdstid, men også længere friperioder. Reultatet er, at færre medarbejdere er i sving ad gangen, og det giver mere albuerum i dagligdagen.