Litteraturanmeldelse

Grænsesøgende terror-roman

Hvor går grænsen mellem terrorisme og statsterrorisme? Hvor langt må en demokratisk stat gå for at beskytte sig selv?Det er et par af de spørgsmål, den tyske forfatter Christoph Hein rejser i sin roman

Bogens forside.

Bogens forside.

ROMAN Christoph Hein: “I hans tidlige barndom en have”

Hvor går grænsen mellem terrorisme og statsterrorisme? Hvor langt må en demokratisk stat gå for at beskytte sig selv?

Det er et par af de spørgsmål, den tyske forfatter Christoph Hein rejser i sin roman, der som baggrund har en begivenhed på en banegård i en lille tysk provinsby i 1993. Den velestimerede, pensionerede gymnasierektor Richard Zurek og hans kone Friederike har tre børn, hvoraf den ene, Oliver, går ind i en terrororganisation og dør under en aktion. Om han er blevet skudt af politiet efter at have dræbt en betjent, eller om han har begået selvmord, står hen i det uvisse.

Undersøgelserne kommer efterhånden til at modsige hinanden, og staten skifter holdning, og systemet begynder tilsyneladende at beskytte sig selv. Ægteparret søger at komme til bunds i sagen af hensyn til deres søns ære. Dræbte han overhovedet nogen? Og begik han selvmord?

Sladderen går, emsige journalister søger at komme i forbindelse med forældrene, der efterhånden murer sig inde i deres hus. Støtte får de kun fra deres søn Heiner, mens datteren, den kyniske gymnasielærer Christin, der er gift med en ambitiøs forretningsmand, fordømmer Oliver og kun tænker på, i hvor høj grad omtalen af hans forbindelser kan skade hende og hendes mands karrierer.

Hun har stået ham nærmere end nogen anden igennem deres barndom og deres fælles lege i barndommens have. Deraf bogens titel. De forsøger at finde frem til sandheden, men opdager hurtigt, at de kæmper en ulige kamp mod staten, der sætter sig på monopol på magt og retspleje, satser på anonymitet, tilsløring og afslag på anmodninger om nødvendige informationer.

Klager bliver afvist, og Richard Zurek når frem til en erkendelse af, at en klage mod staten vil mistænkeliggøre den, og en stat er nødt til at sejre, også selvom retfærdigheden derved skulle gå til grunde. Ægteparrets bekymring og omsorg retter sig også - ægte humanister som de er - mod den pige, Oliver levede sammen med, Katharina Blumenschläger, som har siddet varetægtsfængslet i et år, og som senere får livsvarig fængselsstraf.

De to ældre mennesker lever i et fysisk og mentalt inferno, fordi de overalt føler sig begloet, men til sidst kommer de via hjælp fra deres venstreorienterede advokat og en ældre dommer ud på den anden side og ind i et normalt liv igen, ikke mindst fordi Richard Zurek trods modstand fra hans efterfølger taler om Olivers død på sit gamle gymnasium.

Der er over deres ægteskab et forunderligt og charmerende drag af skælmeri, mildhed og munterhed. Christoph Hein har som den klartskuende iagttager, han er, skrevet en uhyre aktuel og spændende roman, der glimter af bidsk ironi. Den rejser ikke blot spørgsmålet om terroristers motiver - den beskæftiger sig også til bunds med vort vesteuropæiske demokratis evne, vilje og ret til at beskytte sig selv - under alle omstændigheder.

Christoph Hein: “I hans tidlige barndom en have”

Oversættelse fra tysk: Hanne Lund 200 sider, 249 kr.

Gyldendal