Grækenland

Græsk hjælpepakke klar i dag

BRUXELLES:En stor finansiel hjælpepakke til Grækenland ventes at blive offentliggjort i dag. Det siger regeringskilder i Athen fredag. Samtidig siger den franske udenrigsminister, at finansministre fra de 16 eurolande mødes i Bruxelles i dag for at diskutere Grækenlands alvorlige økonomiske krise. Grækenland står i en akut gældskrise og skal indfri en række store lån senest 19. maj. Torsdag kom det frem, at eurolandene og Den Internationale Valutafond (IMF) inden for få dage ville være klar med en redningsplan. De to organisationer er parat til låne flere hundrede milliarder kroner til den betrængte græske økonomi. /ritzau/