Græskaraften i Hundelev

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Mange børn var klædt ud til græskaraften i Hundelev. Privatfoto

Mandag aften gik 150-200 børn og voksne rundt i gaderne i Hundelev til en (u)hyggelig aften i skæret fra over 100 lysende græskar.

Der var start og slut i Fælleden, hvor der alene var 50 lysende græskar samt varm kakao. Mange i byen havde gjort deres haver ret så (u)hyggelige.

På turen rundt i byen var der boder, hvor folk kunne gøre en god handel. I skoven skulle deltagerne ud i mørket og tælle græskar, hvis de turde gå uden lommelygter. Ved Sparekassen kunne man smage på "baby-regnorme", mærke på "abeindvolde" og kæle lidt for kæmpe-edderkoppen med de lodne ben. Flere steder i byen kunne børnene ringe på og sige "slik eller ballade", og folk delte gerne ud.

Det var børnehaven og idrætsforeningen HUI, der stod for alle løjerne.

- Det er bare sjovt at lave et arrangement, når så mange er med på ideen. Jeg tror, at denne efterårsaften er blevet en ny tradition i Hundelev for både børn og voksne. Heksene har bebudet, at de er klar igen til næste år, siger Mette Duch fra HUI.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.