Grævlingen snøfter og roder

Én sov i liggestol, en anden kunne cirkuskunster

Grævlingen er et rodehoved. Lidt af en vildgris, der graver med næsen efter spiseligt i jorden og snøfter støjende gennem skovbunden. Den er et natdyr, som mange aldrig har set, og når den kommer til husene, vækker det opmærksomhed. Igen denne sommer fortæller fasanopdrættere om grævlingebesøg, som normalt gælder kornautomater mere end indhug blandt fuglene. Den generer sig ikke for at bane vej til volierer og hønsegårde, men kun sjældent tager den høns. Forleden hørte vi dog om en grævling, som i et hønsehus tog tre dværghønsekyllinger, og det gav dyret ilde ry, skønt den nu fredede grævling langt overvejende lever af orme, insekter, tudser, frøer, og hvad der falder af på dens vej. Orm og havre Orme udgør den absolut væsentlige del af grævlingens føde, men måske er dyrets livret grøn havre. I år er der mange havremarker, og flere landmænd har her haft grævlingebesøg, mens kornet stod grønt. Hos de omtalte fasanopdrættere, som nu har fugle på fri fod i skoven, kan »brokken«, som den kaldes, både vælte fodertønder og endda rulle med dem, så man kunne tro, de var fjernet af mennesker. I to tilfælde fandt man i en skov tønder 50 meter fra stedet, hvor de var placeret. Dette at rulle med dem har sikkert også moret det ofte legesyge dyr, som ellers er vort største danske rovdyr. I have og ved hus kommer grævlingen sjældent, men for et par år siden fortalte en familie i Skørping ivrigt om én, der blev afsløret sovende i en liggestol. Da den blev vækket, forsvandt den fornærmet til skovs, men så vidt vides blev det aldrig opklaret, om dyret fejlede noget. Det havde været lidt lang tid om at komme af sted. En anden historie fortæller om grævlingen som pæretyv. Dyret ynder søde sager, og det er en kendsgerning, at grævlinger kan optræde i frugthaver og gnaske af nedfaldsfrugt. Også sukkerroer finder dyret på at tage i marken. I statsskoven ved Rebild fandt man en gang tre delvis ædte roer uden for et grævlingebo. De må have været båret dertil. Grævlinger kan i den forbindelse bevæge sig pudsigt hoppende, samtidig med, at de fastholdet et bytte mellem forpoterne. Fyldte maver Vi kan roligt regne med, at grævlingen er et fredeligt dyr, som normalt gør ringe skade i sine omgivelser, men alligevel er den så meget rovdyr, at den også kan angribe f.eks. små rålam. Ræven har på dette område svært ved at snuppe lam fra råerne, så det må formodes, at grævlingen er lidt for gumpetung, men jægere ved Skive oplevede i fjor at se en grævling forsvinde i en kornmark, hvorfra der senere lød grimme skrig fra et lam. Grævlingen er med andre ord alsidig i sit kostvalg, og den kan, hvis lejlighed byder sig, også plyndre fuglereder på jorden. Mest overraskende er det at høre, hvilke store mængder føde, en grævling kan fylde sig med. En af Kaløs første vildtforskere, magister Johannes Andersen, undersøgte engang i maj en grævlingemave, som viste sig at indeholde 863 skarnbasser, fire markmuseunger, fem rødhalseunger, ægrester af tornirisk-æg, en skrubtudse og to frøer. I juni måned indeholdt en anden grævlingemave 330 skarnbasser, 112 andre insekter, en god portion regnorme, ni skrubtudser og syv frøer. Den bed slet ikke Grævlingehistorier fra sommeren henleder opmærksomheden på en oplevelse, som nu afdøde dyrlæge Jens Klitsgaard, Aalborg, havde under bukkejagt i Sverige. Dyrlægen stod en morgen før solopgang ved en havremark, tæt på en lille spang over en bæk. I havren hørte han snøften, som tydede på, at en grævling puslede omkring, og kort efter kom den ud med kurs mod den lille bro over bækken. Jens Klitsgaard blev roligt stående, men tænkte på de gamle historier om grævlinger, der bider i jægernes støvler, til det knaser. Han ville derfor se, hvor hårdt dyret ville bide i den skydestok, han stod med i hånden. Langsomt sænkede han stokken ned over stien umiddelbart foran "grisen", men det anfægtede den absolut ikke. I stedet for at bide i skydestokken sprang grævlingen elegant, næsten på cirkusmaner over forhindringen og forsvandt over bækken.