Kunst

Graffiti-revolution lever i Kairo

Kairo: Engang fandtes der i Egyptens hovedstad, Kairo, en graffiti med titlen "Regime-elskerne". Det var et maleri, der viste daværende præsident Hosni Mubarak holde i hånd med sin premierminister, kulturminister og forsvarsminister, omgivet af hjerter. Men ganske kort tid efter, at kunstneren Ganzeer havde lagt sidste hånd på værket, var det blevet dækket af sort spraymaling. - Egypten var ikke klar til den slags graffiti på det tidspunkt, mener Soraya Morayef, redaktør på portalen Cairo360.com. Det har ændret sig radikalt nu. Siden revolutionen, der i februar væltede Mubarak fra magten, har graffitien for alvor antaget en politisk karakter. Aktivisternes opslagstavler I dag bruges den som en vigtig kommunikationsform på byens mure, gavle og bropiller, der er blevet til opslagstavler for aktivisters og kunstneres politiske budskaber. - Ligesom regimet ikke kunne holde revolutionen tilbage, kan de heller ikke holde graffitien tilbage, siger Soraya Morayef, der er skribenten bag "Suzee In The City", en blog om fænomenet. I dag er en stor del af budskaberne rettet mod den forsvarsminister, Mubarak holdt i hånden på det føromtalte murmaleri. Han hedder Mohamed Hussein Tantawi og står i spidsen for det militærråd, der leder Egypten, og som i disse dage er hårdt presset af voldsomme protester. På Kairos mure har graffitikunstnere afbildet ham som yderliggående salafist med langt skæg. Og mange steder kræver en mere hastigt sprayet tekst, at Tantawi og hans militærstyre trækker sig tilbage til barakkerne. Anklager mod styret Portrætter af Mubarak med en rød streg over og utallige andre graffitier afbilder på kreativ vis, hvad der er foregået i Egypten i de seneste 10 måneder. Nogle retter en anklagende finger mod statsligt tv, som ifølge aktivister har skiftet Mubarak-propagandaen ud med en tilsvarende propaganda for militærstyret. En af de nyeste graffitier på den omkæmpede Tahrir-plads i Kairo forestiller den karakteristiske tv-bygning, men med en pytonslange på taget i stedet for sendemaster og tilføjet en advarselsmærkat: "Fare! Dødelig gift!" Graffitien bruges også til at holde mindet om de martyrer, der blev dræbt under revolutionen i januar og februar, i live. På husmure, broer og pladser er der malet portrætter af de dræbte, heriblandt også det ikoniske billede af Khaled Said, som sidste år blev tævet ihjel af politiet - en episode, der satte skub i revolutionen. Kunstformen har for længst bevæget sig op fra undergrunden. Nu tager mange for første gang en spraydåse i hånden og udtrykker deres politiske holdninger hvor som helst, de kan finde et ledigt stykke mur. - Siden februar har folk indset, hvor brugbart graffiti er, og hvor stor gennemslagskraft, det har, siger Soraya Morayef. Forud for parlamentsvalget, der efter planen går i gang på mandag, er det endda ved at blive en kommunikationsform, som også de mere etablerede kræfter tager alvorligt, fortæller hun. - Selv kandidater ved parlamentsvalget har henvendt sig til graffitikunstnere for at bestille en bestemt graffiti, siger Soraya Morayef. - Men kunstnerne sagde nej, så det blev vist aldrig til noget, tilføjer hun./ritzau/