Advokatvirksomhed

Grafolog kan afgøre pengestrid

Udlejer forsøger at påvise dokumentfalsk

AALBORG:Helt usædvanligt har boligretten i Aalborg tyet til en grafolog for at få afgjort en strid mellem lejer og udlejer. Grafologen skal vurdere, hvorvidt en underskrift på lejekontrakten er ægte eller ej. I sagen eksisterer der to modstridende lejekontrakter, hvoraf den ene er falsk. Både lejer og udlejer hævder at være i besiddelse af den ægte. For at få det spørgsmål afgjort besluttede dommeren ved det første møde i boligretten, at en grafolog skulle kigge nærmere på en underskrift på den ene af kontrakterne. Underskriften tilhører angiveligt den tidligere lejers kæreste, som også boede i lejligheden. Hun benægter imidlertid at have skrevet under på den kontrakt, som udlejeren er i besiddelse af. I lejerens version af kontrakten har kæresten ikke skrevet under. Når boligretten igen er sat om en uges tid, ligger der en erklæring fra grafologen om, at "der er en til sikkerhed grænsende sandsynlighed for, at den betvivlede underskrift på bilag 1 er skrevet af....(kvindens navn). Altså er grafologen ganske sikker på, at kæresten har sat sin underskrift på den lejekontrakt, som udlejer er i besiddelse af, og hvori betingelserne er temmelig meget anderledes end lejers udgave. Inden grafologen er nået til den slutning, har hun nøje sammenlignet med andre flere underskrifter, som lejerens kæreste har skrevet på forskellige dokumenter. Med grafologens analyse i hånden mener udlejeren, Harry Otte, og hans advokat, Mårten Hede, at de har et særdeles godt trumfkort på hånden, når sagen skal afgøres endeligt i boligretten. Harry Otte føler sin ære gået for nær, når den tidligere lejer og hans kæreste påstår, at kæresten aldrig har skrevet under på nogen lejekontrakt. - Hvordan kan de overhovedet finde på at komme med sådan en påstand? Min kone overværede jo, at kontrakten blev underskrevet, siger Harry Otte harmdirrende. Advokat Mårten Hede forstår udmærket sin klients vrede. - Han er jo i virkeligheden blevet beskyldt for at lave fikumdik med lejekontrakten. Det er en meget ubehagelig beskyldning, når den intet har på sig, siger han. Sagen drejer sig ialt om en halv snes tusinde kroner, som lejeren kræver tilbage af sit depositum udover de knap tre tusinde, han allerede har fået. Depositumet var oprindeligt på 15.000 kroner. Harry Otte indbragte sagen for boligretten, fordi huslejenævnet gav lejeren medhold i, at han kunne slippe med ialt 2.000 kroner til istandsættelse af lejligheden på Kong Frederiksvej i Hasseris. En af huslejenævnets begrundelser for afgørelsen er, at Harry Otte ikke har afleveret den nødvendige dokumentation til nævnet. Men det bestrider han og mener at kunne føre bevis for, at alle papirer er afleveret til huslejenævnet. Han kan fremvise en kontrakt med nævnets stempel på. Tvisten drejer sig kort og godt om, hvad Harry Otte og lejeren havde aftalt om lejlighedens tilstand ved indflytning og istandsættelse ved fraflytning, da lejemålet blev indgået i marts 1999. Det er disse aftaler, som er vidt forskellige i de to udgaver af lejekontrakten. Harry Otte fastholder, at hele lejligheden var nymalet, da lejeren flyttede ind. Han underbygger det med et overstrømmende takkebrev fra lejeren, som blev ledsaget af nogle gode flasker vin. Lejeren derimod hævder, at det meste af lejligheden blot var pletmalet ved indflytning. Ved fraflytningen halvandet år senere bestilte Harry Otte en maler til at friske lejligheden op, fordi han ikke selv orkede at svinge penslen. Malerens regning lød på 11.137 kroner, og dem mente Harry Otte at han var i sin gode ret til at tage af depositumet. Men det mente lejeren, Lejernes Landsorganisations og altså huslejenævnet ikke. - Jeg ved ikke, hvad der gik galt. Den første tid, parret boede i lejligheden, var der næsten ingen ende på, hvor venlige og imødekommende, de var. Men pludselig ændrede det sig totalt, siger Harry Otte. At han lod lejligheden male, før huslejenævnet havde mulighed for at besigtige, var også medvirkende til afgørelsen. For så var den del af bevismaterialet jo i hvert fald ligesom forsvundet. Med til historien hører også, at Harry Otte midt i det hele var nødt til at skifte advokat. Det advokatfirma, han først henvendte sig til, fusionerede med det firma, der repræsenterer Lejernes LO. Firmaet kan ikke repræsentere begge parter. Den oplevelse kostede Harry Otte en advokatregning på 3.000 kroner. Det eneste, han fik ud af det, var en kop kaffe og en småkage til det ene møde, han havde med advokaten.