Granat bragt til sprængning

København 25. september 2002 08:00

KØBENHAVN: Motorvejen og jernbaneforbindelsen fra København til Malmø blev tirsdag eftermiddag spærret i en halv times tid, da sprængningseksperter skulle sprænge en granat, oplyser politiet. Granaten, der formentlig stammede fra 1950erne, blev fundet af mineryddere på det tidligere militære øvelsesterræn. Granaten lå så tæt på motorvejen og jernbanen, at politiet valgte at spærre begge dele for trafik, da den skulle sprænges. - Men sprængningen berørte ikke de delegerede fra ASEM-mødet, der så småt var på vej hjem, siger politiets talsmand Flemming Steen Munch. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...