Granater fundet i Oddens kælder

Tilintetgjort på strand

MYGDAL:I går eftermiddags fandt en skorstensfejer under arbejde på Herregården Odden to granater i kælderen. Hjørring Politi blev kontaktet, og de fik sendt bud efter to ammunitionsryddere fra Skive, som kunne konstatere, at det var en stor og en lille granat, der formentligt stammer fra anden verdenskrig. De kunne også meddele, at de to granater fortsat var yderst farlige. - Jamen jeg har da så tit gået og rodet rundt nede ved fyret, og der har været mange nede og arbejde der, siger Oddens ejer, Kirsten Petersen lettere rystet. Hun har boet derude siden 1987, men har ingen anelse om, hvor granterne stammer fra. De to mænd fra Ammunitionstjenesten, Ingeniørregimentet, bragte de to granater til Uggerby Strand, hvor de blev gravet ned i sandet og sprængt på sikker vis.