Grand Prix aflyst

Aal­borgs top­lø­be­re må fo­re­lø­big spej­de for­gæ­ves ef­ter en ny chef­træ­ner. Fra ven­stre Ja­cob Riis, Jon Yde Bent­sen og Kat­ri­ne Mik­kel­sen. Foto: Per Ko­lind

Aal­borgs top­lø­be­re må fo­re­lø­big spej­de for­gæ­ves ef­ter en ny chef­træ­ner. Fra ven­stre Ja­cob Riis, Jon Yde Bent­sen og Kat­ri­ne Mik­kel­sen. Foto: Per Ko­lind

AALBORG:Det hæmmer Aalborg Atletik & Motion på flere fronter, at klubben i et par måneder har ledt forgæves efter en afløser for cheftræner Piotr Haczek. Den polske træner, der nu virker for det skotske atletikforbund, var i fjor drivkraften bag Grand Prix-stævnet i Skovdalen, og uden hans tilstedeværelse har ledelsen valgt at aflyse årets udgave. Desuden lider især eliteløberne i klubben under savnet af den daglige ekspertise. - Ashley Tootle, der er specialist i fysisk træning, træner os tre gange om ugen, og vi får tilsendt programmer fra Piotr Haczek, men det er ikke nogen optimal løsning, siger den danske mester på 400 meter, Jacob Riis, som lige nu travlt med eksamen på universitetet og derfor ikke træner på højeste blus. - Formen skal først kulminere i juli ved Universiaden i Thailand, der bliver sæsonens højdepunkt for mig. Beskedne forventninger Søndag er han en trumferne på Aalborg-holdet, der i Odense deltager i første runde af Elitedivisionen. - Vi har mistet spydkasteren Thor Rasmussen til Randers og skal i første stræbe efter at bevare pladsen i den bedste række, vurderer Jacob Riis. Målsætningen er den samme hos Aalborgs kvinder, der med Camilla Sørensen som debutant ligeledes skal til Odense. - Vi har været plaget af skader og sygdom og møder ikke med de helt store forhåbninger, erkender Katrine Mikkelsen, der er Aalborgs største profil med en billet til U23-EM i Ungarn som årets mål. Elitedivisionen var tidligere delt op i en øst- og en vestpulje, men tæller i år - hos både mænd og kvinder - landets otte bedste hold, som mødes i to indledende runder og et finalestævne.