Naturvidenskab

Grand Prix-anmeldelse: Fortjent sejr til Basim

Basim er en blanding mellem Bruno Mars og Scatman John

OBS Fra generalprøven fredag. Basim vider Dansk Melodi Grand Prix 2014.  Der er generalprøve til det danske Melodi Grand Prix 2014,        som i år afholdes i Arena Fyn i Odense. Her skal ti deltagere konkurrere om pladsen om at konkurrere i det Internationale Melodi Grand Prix. Her ses Basim
OBS Fra generalprøven fredag. Basim vider Dansk Melodi Grand Prix 2014. Der er generalprøve til det danske Melodi Grand Prix 2014, som i år afholdes i Arena Fyn i Odense. Her skal ti deltagere konkurrere om pladsen om at konkurrere i det Internationale Melodi Grand Prix. Her ses Basim Scanpix Denmark

Opdateret 20. maj 2022 kl. 11:59

ODENSE: Skuba duba dabda dididaj... Med lige så mange stemmer som sine to nærmeste konkurrenter til sammen lykkedes det Basim at vinde årets udgave af Dansk Melodi Grand Prix, takket være den både tempo- og humørfyldte ”Cliche Love Song”, som derfor går videre til finalen i Eurovisionens Melodi Grand Prix på Refshaleøen i København lørdag 10. maj.

Efter den første grovsortering stod finalen populært sagt mellem Bruno Mars, hittet ”Mr. Saxobeat” og Dixie Chicks - for uden Bruno Mars (og til dels 90’er-fænomenet Scatman John), ingen Basim, sådan som han trådte frem ”Cliche Love Song”. Og uden det næsten tre år gamle ”Saxobeat”-hit næppe nogen ”Wanna Be Love” med Michael Rune feat. Natascha Bessez.

Endelig skal der nok være en og anden, der synes at kunne genkende et eller andet fra blandt andre Dixie Chicks i den tredje og sidste finalesang, Rebekka Thorbechs ”Your Lies”, der ellers flugter pænt med tidens lyd af country/folk.

Ikke uden grund samlede interessen - også i den indforskrevne jury af fagfolk - sig forholdsvis hurtigt om Basim, der tydeligt havde den mest udadvendte sceneoptræden og den tætteste kontakt med publikum - med rigeligt med plads til samme publikum til at synge og klappe med.

Og resten af foråret - frem til den internationale finale 10. maj - kan vi så alle sammen gå og øve os på Basims ”Skuba duba dabda dididaj”...

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden