Grand Prix - en fest for eliten

Det er tydeligt, at ”folkefesten” Dansk Melodi Grand Prix er blevet en fest for eliten:

Musik 15. januar 2007 21:14

De etablerede kunstnere med pladeselskaber i ryggen. Der er ikke plads til bredden, som i dette tilfælde er den store underskov af musikinteresserede danskere, som hvert år indsender et hav af bidrag i den naive tro, at de har en chance. DR har tidligere proklameret, at både indspilningskvaliteten og solisten er uden større betydning i udvælgelsesfasen, men når DR lytter de over 400 bidrag igennem, så kræver det ikke de store lytteegenskaber at genkende stemmerne på f.eks. Jørgen Olsen, James Sampson, Anette Heick, Stig Rossen og Jacob Andersen. Kender man bare lidt til branchen, så ved man også, hvem der står bag disse navne. Så selvfølgelig har solisterne betydning. I år er det mere tydeligt end nogensinde før, at DR vælger etablerede navne, også når det gælder komponister: Mogens Binderup, Ivar Lind Greiner, og sangskrivertrioen Jasha Richter, Casper Lindsted og Rune Braager er alle med på to bidrag i år. Så DR, erkend nu, at man skal være noget ved musikken for at komme i betragtning. Meld klart ud, gør livet lettere for jer selv, og lad være med at spilde musikintereserede danskeres tid ved, at lade dem tro, at de har bare en mikroskopisk chance.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...