Naturkatastrofer

Gratis at ødelægge ting

Det er gratis at ødelægge andre folks ting, hvis de blot er forsikret. Sådan står der faktisk i erstatningsansvarslovens § 19: "I det omfang en skade er dækket af en tingsforsikring eller en driftstabsforsikring, er der ikke erstatningsansvar". Hvis man klumrer i det og taber hæksaksen ned på køleren af naboens funklende ny BMW, er bulen i køleren naboens problem. Rimeligheden af reglen kan man diskutere, og den fantasifulde læser kan selv finde gode eksempler på situationer, hvor det er gået galt. Reglen bliver dog modificeret af, at der alligevel er erstatningsansvar, hvis skaden er forvoldt forsætligt eller ved grov uagtsomhed. Forleden kunne man læse om et klammeri mellem to bilister, som resulterede i, at den ene gav den andens fordør et sådant los, at der kom en bule i fordøren. I en sådan situation er der ingen tvivl om, at den hidsige bilist kommer til at betale skaden. Det er det, der hedder forsætligt. Derimod volder det vanskeligheder at sondre mellem det, der i juraen hedder simpel uagtsomhed og det, der hedder grov uagtsomhed. Her findes ingen facitliste, for handlingerne er typisk så forskellige, at det i sidste ende bliver op til domstolene at afgøre, om man har passeret grænsen for den simple uagtsomhed, der som nævnt er gratis, og er kommet ind i den grove uagtsomhed, hvor der stadig er erstatningsansvar.Sort arbejde I en ny dom har Højesteret taget stilling til en brandskade. For at spare på de dyre mekanikerregninger er sort arbejde udbredt, og gør det selv-folket er hver weekend i gang med at flikke deres gamle biler sammen. For en mekaniker gik det galt, da han stod og svejsede en bil uden for arbejdstid. Bilen var undervognsbehandlet med Tectyl, og den slags går det jævnligt ild i, når det kommer i nærheden af en svejseflamme. I dette tilfælde gik bilen til, men værre var det, at den bygning, hvori bilen stod, nedbrændte med en samlet skade på 6,5 mio. kroner til følge. I Vestre Landsret blev mekanikeren dømt til at betale en erstatning på 1,2 mio., fordi mekanikeren burde have været bekendt med risikoen for en sådan antændelse. Sådan gik det ikke i Højesteret. Mekanikeren havde haft slukningsudstyr parat, og derfor havde der ikke været så nærliggende fare for så stor en skade, at mekanikeren havde handlet groft uagtsomt. Tidligere har Højesteret for nogle år siden behandlet en næsten tilsvarende sag, hvor en maskinmester på Midtkraft i Århus havde svejset sin gamle bils lydpotte i Midtkraft's garageanlæg. Også her gik der ild i bygningen, men maskinmesteren slap med skrækken. Så heldige var to drenge på 9 og 10 år ikke, da de opsøgte deres skole uden for skoletiden. De ville indrette en hule i kælderen, men da der var mørkt, lavede de et lille bål dels af tændstikæsker, nogle popcorn og en fjerbold, men da der ret hurtigt gik ild i et skab, kunne de ikke længere styre udviklingen. De gjorde pedellen opmærksom på branden og tog så benene på nakken. Skolen brændte med en skade på 3 mio. kroner til følge, og så var spørgsmålet i Vestre Landsret og senere Højesteret, om de to drenge havde handlet groft uagtsomt. I dette tilfælde var svaret bekræftende. At lave ildebrand måtte selv to drenge kunne indse var så farligt, at de blev dømt til at betale erstatning.Varmekanon Endnu en ildebrand. En vinterdag i Østervrå i Nordjylland var varevognen blevet så dybfrossen, at den ikke kunne starte. I laden stod en varmekanon, som ejeren af varevognen satte hen foran bilen for at tø den op, men det skulle han ikke have gjort. En sådan varmekanon udspyer tilsyneladende også gnister, og inden man havde set sig om, var der gået ild i halmen, og laden til en værdi af 1,2 mio. kroner nedbrændte. I landsretten blev ejeren af varevognen frifundet med dommerstemmerne 2-1. De to dommere mente ikke, at det var indlysende, at en varmekanon udsendte gnister i et sådant omfang, at der kunne gå ild i halmen. Den tredje dommer lagde vægt på, at der den pågældende aften havde været kraftig vind. At tænde en varmekanon i nærheden af nogle letantændelige halmballer fandt han var så meget hovedet under armen, at der var erstatningsansvar. Men også i den sag valgte Højesteret den milde løsning, nemlig at lade manden slippe.Ude at drikke På Ebeltoftvejen syd for Ommestrup gik det en nat galt. To kammesjukker havde været ude at drikke. Bilejeren var ude af stand til at køre og overlod nøglerne til kammeraten, som var mere i hopla. Så meget, at man efter uheldet konstaterede, at føreren af bilen havde en promille på 1,38. Bilejeren kunne prale af en promille på 2,12. Men praleriet hørte op, da forsikringsselskabet havde indfriet gælden i bilen. Der var ingen tvivl om, at føreren havde handlet groft uagtsomt ved at køre med en promille på 1,38, men da ejeren også vidste, at han var fuld og derfor aldrig burde have givet ham nøglen, blev han pålagt at betale halvdelen af erstatningen. Altså halvdelen til den berusede chauffør og den anden halvdel til den fulde bilejer. Og så kan man selv overveje, om resultaterne er rimelige. De daglige småuheld på naboens hus og bil er erstatningsfri, og der skal som det fremgår ganske meget til, før domstolene statuerer, at man har handlet groft uagtsomt.