Jammerbugt

Gratis billeder fra Jammerbugt

Kommunen har lagt sit billedarkiv frem til fri offentlig benyttelse

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Billede fra det centrale Aabybro. Foto: Jammerbugt Kommune

JAMMERBUGT: Mandag 16. november gik Jammerbugt Kommunes nye online billedarkiv i luften på adressen www.skyfish.com/p/jammerbugt. Indtil videre er der ikke mange billeder at komme efter. Der ligger cirka 100 billeder i høj opløsning, som er offentligt tilgængelige. Indtil videre i kategorierne Aabybro, Svinkløv, Gjøl, Ryå, Hune, Øland og natur.

Planen er dog løbende at udvide arkivet med flere byer, områder og genrer.

- Med tiden vil man kunne finde billeder fra overalt i kommunen. Vi har lavet tjenesten for at folk på en let måde skal kunne finde billeder fra Jammerbugt, siger webkoordinator Signe Børresen fra Jammerbugt Kommune.

Der er ingen begrænsninger på, hvordan billederne bruges og man skal heller ikke nødvendigvis kreditere Jammerbugt Kommune for anvendelse af billederne. Alle fotos kan bruges kvit og frit.

Signe Børresen oplyser, at billedarkivet er til både intern og ekstern brug. Kommunen har tusindvis af billeder liggende på lige så mange kommunale computere rundt omkring i kommunens afdelinger. Den nye tjeneste samler alle billeder ét sted, så det bliver nemt at skabe sig overblik, både for kommunen og for privatpersoner, der står og mangler et billede fra Jammerbugt Kommune.

Kommunens kommunikationsafdeling startede i foråret med at indsamle billeder. Der er udvalgt billeder uden personer, så billederne bliver tidsløse og anonyme. Kommunen anvender selv billederne til eksempelvis pressemeddelelser, brochurer, mails og på sin egen hjemmeside.

De mange interne billeder bliver løbende tjekket af kommunikationsafdelingen og hvis de findes egnede til offentligt brug, bliver de lagt ud på den offentlige del af arkivet.

- Det er en stor fordel, at vi nu får samlet billederne ét centralt sted. Jeg håber, folk vil benytte tjenesten. Vi tilføjer løbende billeder til arkivet, siger Signe Børresen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.