Gratis billetter til teatret

Jonglering, ethjulede cykler, magi, linedans og ild. Det er nogle af ingredienserne i forestillingen "Det flyvende kuffertcirkus" på Hjørring Bibliotek, der foregår lørdag 2. november. Billetterne er gratis og fås fra i morgen på biblioteket, som oplyser, at arrangementet er for hele familien. Nogle af tilskuerne bliver måske inddraget i forestillingen, advarer biblioteket, der gerne låner bøger om cirkus, gøgl, akrobatik og tryllekunster ud til alle, der går med en gøgler i maven.