Fødevarer

Gratis bombardement på Grundlovsdag

De lokale strømmede til efter gratis kaffe, kage og politiske sandheder

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Stem på denne mand, lød opfordringen fra Ole Stavad, da han indtog talerstolen. Der var dog også plads til politiske analyser, advarsler om fremtiden i hajfyldte farvande på Christiansborg og tab af dansk velfærd.Foto: Martin Damgård

FJERRITSLEV:Nye politske strømninger farer som hajfinner gennem de landspolitiske farvande og Jammerbugtens velfærd er nær druknedød i økonomiske problemer. Tilgengæld var der gratis kaffe og kage til grundlovsmødet, da Socialdemokratiske spidser - lokalt og landsdækkende - trådte på talerstolen for dem, der i går valgte at holde den politiske del af Grundlovsdag i hævd. Granaterangreb Beskidte fodsåler hang over kanten på hoppeborgens sider, hvor børnene slappede af på deres halve skolefrie dag, mens bedsteforældre og enkelte forældre modtog de politiske budskaber i tavshed med ansigterne i alvorlige folder. For mens der blev langet røde pølser over disken til de rigtig sultne, lagde talerne an til politisk granatangreb på regering og støtteparti, politik og den danske tilstand, så selv hundene fulgte med i det sagte. Økonomisk druknedød Fra lokalt hold var situationen ikke til at tage fejl af. - Regeringen udsulter kommunerne og er dermed vores største modspiller. Der er i Jammerbugt Kommune skåret helt ned til benet. Vi kan ikke få enderne til at nå sammen, fordi den kommunale økonomi er styret oppefra. Den resterende del af det kommunale selvstyre vil forsvinde med budget 2008, hvis det ikke kan lykkes Kommunernes Landsforening at skaffe en bedre aftale, der kan sikre de kommunale grundydelser, konstaterede Per Halsboe-Larsen, der er bekymret for fremtidens ældrepleje, skoler og offentlige arbejdspladser, hvis ikke Jammerbugten får en økonomisk indsprøjtning inden længe. Fællessang og hygge Men selvom alt som sagt er politik, så var der også mulighed for hyggeligt samvær efter de politiske bombardementer var overstået. Børnene fik overrakt slikposer for deres tålmodighed, og de ældre tog en snak om løst og fast, gamle dage, politik samt en smule fællessang i skøn harmoni med det bestilte band, mens politikerne blandede sig med folket og hilste på vælgerne i håbet om, at de med en smule overtalelse kan sende dem til højere placeringer ved de kommende valg. Så velfærden kan reddes - både i Jammerbugten og Danmark.