EMNER

Gratis bredbånd til din tablet

Telenor i offensiv for at få nye kunder

Telenor tilbyder nu gratis mobilt internet, dog med en grænse på 200 MB pr. måned. Foto: Henrik Bo
Telenor tilbyder nu gratis mobilt internet, dog med en grænse på 200 MB pr. måned. Foto: Henrik Bo Foto: Henrik Bo

Opdateret 23. maj 2022 kl. 11:35

IT: Teleselskabet Telenor tilbyder nu gratis mobilt internet til tablet-pc’er.

- Vi er så overbeviste om kvaliteten af vores netværk, at vi gerne vil invitere alle til selv at opleve det. Med data-abonnementet tilbyder vi folk muligheden for at sætte deres tablets fri ved at give dem adgang til det mobile internet overalt, siger Marek Slacik, direktør for Telenor Danmark.

Teknologisk Institut har rundt om i Danmark foretaget målinger af fire forskellige mobile netværk. Undersøgelsen er foretaget for Telenor og viser, at netop Telenor har den bedste mobile datakvalitet, ifølge selskabet selv.

Derfor vil Telenor nu give folk mulighed for at prøve selskabets mobile net på tablets. Man kan gratis få et Telenor-simkort til sin tablet-pc og surfe løs, men kun de første 200 MB data pr. måned er gratis.

Man skal registrere sig som bruger, og yderligere dataforbrug koster penge. 200 MB ekstra koster 19 kr.

Vil man ikke betale, kan man alligevel surfe videre, dog med nedsat hastighed, fremgår det af Telenors hjemmeside.

Et dataforbrug på 200 MB om måneden lyder måske ikke af meget, men det svarer til knap en times streaming fra for eksempel youtube.com, ifølge Telenor.

Og prisen - nul kroner - kan ikke blive lavere.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden