Gratis bycykler er kommet for at blive

EMNER 6. marts 2007 05:00

Tilbuddet om gratis bycykler bliver nu permanent i Århus. De tohjulede har i to år kørt som forsøg i landets næststørste by efter inspiration fra København, der har haft bycykler i over 10 år. Bycyklerne er et populært indslag i det århusianske bybillede, viser en evaluering af forsøget. Derfor vil rådmand Gert Bjerregaard (V) gøre tilbuddet permanent. Det er især de mange studerende i Århus, der bruger cyklerne. Men de er også populære blandt både danske og udenlandske turister. At ordningen var så længe om at komme i gang i Århus i forhold til København skyldtes især, at politikerne ikke kunne blive enige om, hvem der skulle stå for driften. De første to år har ordningen ligesom i København kørt som et kommunalt projekt. Vedligeholdelsen af cyklerne er lavet af ledige i et kommunalt beskæftigelsesprojekt./ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...