Gratis Fur-færge hitter

Sleipner havde travlt i weekenden, hvor bilerne holdt i kø for at komme gratis med fra Branden til Fur

Anne-Mette Riis
Fur-færgen var fyldt til sidste plads mange gange i løbet af den forgangne weekend. Privatfoto: Anton Simonsen
Morsø 4. oktober 2016 13:41

FUR: Den første weekend med gratis færge til Fur blev en nærmest overvældende oplevelse. I løbet af bare tre timer lørdag formiddag blev omkring 350 biler fragtet med Sleipner fra Branden over til øen, hvor turister travede rundt i det skønne vejr, spiste deres medbragte mad, eller tog på Fur Bryghus og fik lidt godt til maven og ganen.

- Fra lørdag morgen til søndag midnat havde vi i alt 766 biler med turister med over, hvor vi samme weekend sidste år havde 253, så det er godt 500 flere, fortæller overfartsleder Anne-Marie Mortensen.

Alle passagerer tælles op og noteres ned. Om det er knallerter, ø-boer, erhverv - eller turister. Og det er netop sidstnævnte kategori, man håber at få fat i her i ydersæsonen. Opgørelserne skal sendes til Indenrigsministeriet - for det er netop midler herfra, der finansierer den gratis færgedrift.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...