Gratis koncert i Hjørring

} Onsdag aften 1. september rammer Danske Banks kultur-turné Hjørring som den eneste by i Nordjylland. Den specielle koncert foregår på Vendelbohus, og her bliver der lejlighed til at opleve sangerinden Kaya Brüel, rapperen Clemens og Josephine Raahauge i selskab med nogle af verdens bedste street-dansere. Samtidig byder koncerten også på nyfortolkninger af scener fra "Nøddeknækkeren". Det er det københavnske teater Aveny-T, der står for showet. Og herfra vil teaterdirektør Jon Stephensen holde et foredrag om, hvordan det er at lede et teater, der satser på at gå nye veje. Dette foredrag vil blive ledet af indslag fra nogle af teaterets skuespillere. Som nævnt er koncerten/teateret gratis, og billetter kan afhentes i Danske Banks filialer.