Gratis koncert med Rasmus Nøhr

Koncerten kom i stand ad omveje på La Vie i Hjørring

Annika Skovbo sammen med Rasmus Nøhr, som gav en intim koncert for venner hjemme hos hende og gemalen Ronni i december. Privatfoto

Annika Skovbo sammen med Rasmus Nøhr, som gav en intim koncert for venner hjemme hos hende og gemalen Ronni i december. Privatfoto

HJØRRING:Lørdag aften er der gratis koncert med Rasmus Nøhr på cafe La Vie i Jernbanegade 3. Han optræder på det familievenlige tidspunkt klokken 18.30, så børn og forældre kan gå sammen til koncert.

Koncerten kom i stand via en kontakt til Annika Skovbo.

Hun holdt huskoncert hjemme i privaten med Rasmus Nøhr i december og luftede tanken om en kæmpehavefest med den populære sanger.

Nogen fast aftale kom dog ikke i stand, Annika Skovbo takkede faktisk nej i januar. Men så skete der er overraskende udvikling.

- Jeg blev ringet op i søndags af Rasmus Nøhrs manager, som spurgte om jeg var frisk på en koncert lørdag, fortæller Annika Skovbo.

Hun syntes, at det var en stor mundfuld med så kort varsel, men så gik La Vie og stedets lokale sponsorer ind og tilbød at holde koncerten.

- Jeg glæder mig over, at det lykkes at holde koncerten i Hjørring, siger Annika Skovbo.

- Rasmus Nøhr er jo kendt for, at han hygger sig sammen med folk til koncerterne. alvi

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.