Musik

Gratis musik påskelørdag

Rasmus Walter giver gratis koncert i gågaderne i både Skagen, Frederikshavn og Sæby

Udsigten til en påskelørdag med sød musik og gang i kasseapparaterne bringer smilene frem hos Dan Kobberup (til højre), Hans Ole Kalhøj (i midten) og Søren From fra handelstandsforeningerne i henholdsvis Frederikshavn, Sæby og Skagen.
Udsigten til en påskelørdag med sød musik og gang i kasseapparaterne bringer smilene frem hos Dan Kobberup (til højre), Hans Ole Kalhøj (i midten) og Søren From fra handelstandsforeningerne i henholdsvis Frederikshavn, Sæby og Skagen.

SKAGEN/SÆBY/FREDERIKSHAVN: Sangeren Rasmus Walter kommer til Vendsyssel i forbindelse med påsken.

Og der er med ”hele tre koncerter på én dag” nærmest tale om et musikalsk kinder-æg.

Rasmus Walter giver nemlig påskelørdag den 19. april gratis koncert i gågaderne i både Skagen, Frederikshavn og Sæby.

Det er de tre handelsstandsforeninger, der - sammen med Radio ANR og NORDJYSKE Medier - for fjerde år i træk står bag et fælles-arrangement. Så det er vel nærmest blevet en tradition at forkæle de påskehandlende i de tre byer med musik fra øverste hylde.

De seneste år har Xander, Rasmus Nøhr og Brian Rice spillet påsken i gang – og i år er det altså Rasmus Walter der står på scenen i de tre byer. Rasmus Walter, der blandt andet er kendt for hits som ”Endeløst” og ”Dybt Vand”, optræder i Skagen klokken 11.00, i Frederikshavn klokken 13.00 og slutter så af klokken 15.00 i Sæby. Dog skal der tages hensyn til lidt logistik på denne ”mini-tour”, så tidspunkterne kan variere en lille smule.

- Hver handelsstandsforening ville hver for sig have svært ved at løfte et arrangement af denne størrelse. Så samarbejdet gavner alle tre byer, som sammen og hver for sig altså kan byde på en helt unik ”shopping- og musikoplevelse” for såvel lokale, som påskebesøgende i de tre byer. Udover koncerten med Rasmus Walter, så kommer der også til at foregå en masse andre ting i hver af de tre byer denne påskelørdag, udtaler Søren From som repræsenterer Skagen Handelsstandsforening.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden