EMNER

Gratis på nettet i Schiphol

TRÅDLØST:Nu tilbyder Amsterdam Airport Schiphol - som snart får forbindelse til Aalborg - gratis trådløs internetadgang overalt i lufthavnen, både før og efter paskontrollen og helt frem til gaten. Denne service tilbydes som en del af et samarbejde mellem teleselskabet KPN og Amsterdam Airport Schiphol. For at benytte lufthavnens trådløse internet skal netværket KPN vælges, og derefter skal browseren åbnes. På loginsiden vælges der enten gratis, tidsbegrænset adgang til internettet (Free WiFi) eller premiumtjenesten Premium WiFi. Denne service fra KPN, der koster penge, tilbyder højere hastigheder, VPN og gratis print i KPN Internet Centers.