Hobro

Gratis tæsk på torvet

} Han burde være klogere, bokseformanden Jørgen Hammer Sørensen. Sådan at indlade sig i nævekamp på åben gade mod en muskelmand, der er 20 år yngre og 25 kilo tungere. Resultatet blev derefter, og Hammer Sørensen stod med et voksende blåt mærke under øjet. Hobro Atletklub tilbød i anledning af Hobros år som amtets kulturkommune gratis tæsk på Store Torv fredag eftermiddag. Foreningen gik lige på og hårdt med sit indslag i forbindelse med kulturmarkedet, der begyndte i går og fortsætter i dag.