Brønderslev

Gratis træning i svømmehallen

Hele ugen står i svømningens tegn

I en uge bydes der på masser af svømning. Arkivfoto: Bente Poder

I en uge bydes der på masser af svømning. Arkivfoto: Bente Poder

BRØNDERSLEV:I denne uge er der Swim Week i svømmeklubber rundt i landet, og derfor vil BSK08 gerne invitere voksne til gratis træning i Brønderslev Svømmehal hele ugen.

- Vi vil så gerne motivere flere voksne til at komme i svømmehallen. Derfor kan du under Swim Week i denne uge prøve helt gratis prøve vores voksenhold, fortæller svømmetræner Karen Kjørvel.

Man kan også få svaret på, hvad aqua fitness er.

- Når vi bevæger os i vand, giver vandet os modstand. Men selv om vandet skaber modstand, ophæver det samtidig næsten tyngdekraften, så vi oplever en helt anden frihed og bevægelighed i vand, end vi gør på land. Derfor er aqua fitness velegnet som træningsform for alle - uanset alder og fysisk form, fortæller Linette Nellemann Sørensen, projektleder i DGI Svømning og initiativtager til Swim Week på landsplan. Aqua Fitness udnytter modstanden i vandet, så træningen bliver så effektiv som overhovedet muligt - uden at overbelaste leddene.

Man har muligheden for at blive en bedre svømmer.

- Er det længe siden, du sidst har fået finpudset dine svømmefærdigheder, har du chancen for at få styr på teknikken, og er du nybegynder, kan du sammen med andre voksne lære at svømme og blive tryg ved vandet.

- De fleste kan godt svømme en smule crawl, men bliver hurtigt forpustede. De kan ikke klare ret mange baner, simpelthen fordi teknikken er forkert, fortæller Linette Nellemann Sørensen, På klubbens crawl-hold lærer deltagerne den helt rigtige teknik, får lagt nogle uvaner fra sig og får lært at bruge deres kræfter rigtigt".

- Det er ikke alle, der har fået lært at svømme som børn, men det er aldrig for sent. På klubbens hold for voksne nybegyndere vænner vi os langsomt til at være i vandet og lærer nogle helt grundlæggende svømmefærdigheder. Målet er, at de voksne bliver trygge ved vandet og selvfølgelig lærer at svømme, siger Linette Nellemann Sørensen

Der er flere muligheder i løbet af ugen.

Der er vandaerobic tirsdag kl. 11.10-12. Der bydes på aquafitness/vandaerobic, tirsdag kl. 19.10-20 og torsdag klokken 19.50-20.45.

Undervisning for voksne med vandskræk sker torsdag 18.55-19.45. Undervisning for voksne er torsdag kl. 18.55-19.45.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.