Gratis vand til elever

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Alle de yngste elever har fået en drikkedunk.

BRØNDERSLEV:Vand er sundt. Den holdning skal skoleelever i Brønderslev Kommune nu opflaskes med. Alle elever i børnehaveklasserne samt 1. og 2. klasse på Søndergades Skole i Brønderslev. Det var leder af Brønderslev Vandforsyning, Henrik Kirkegaard, der sammen med Orla Rasmussen fra Brønderslev Forsyning dukkede op med gratis vandflasker til alle. Der er gratis vand til alle, og drikkedunkene kan blot fyldes op med koldt, rindende vand fra den nyopstillede drikkevandsautomat. - Planen er, at alle børn i børnehaveklasserne hvert år i august får en gratis drikkedunk, fortæller Henrik Kirkegaard. Henrik Kirkegaard har også fortalt eleverne, at de sparer CO2 ved at tappe vand fra drikkeautomaten fremfor at købe vand på flaske. - Der bruges 600 gange så meget CO2 til vand, købt på flaske, fremfor det vand, der kommer fra hanen. Og Henrik Kirkegaard kunne fortælle, at drikkevandet i Brønderslev er af meget fin kvalitet. - Vi vil helt sikkert benytte drikkedunken flittigt, fortæller Julie, Cecilie og Nicolai fra 0. klasse B. - Det er sundere end cola. Jeg vil ikke drikke så mange colaer, tilføjer Nicolaj. Besøget fra Brønderslev Vand var et led i et julearrangement på skolen. Her var alle børn i børnehaveklassen samt 1. og 2. klasse samlet til julearrangement i musiklokalet. Viceskoleinspektør Kristian Mølbjerg og Sanne Molsen sang og spillede til nogle af de kendte julesange.