Gratis verdensfilm i Aalborg-biffen

Der præsenteres kort- og spillefilm fra hele verden

AALBORG:Fra i dag, mandag 26. november, viser World Cinema DK hver måned verdensfilm i København, Odense, Århus og Aalborg. World Cinema DK har i et år vist internationale filmperler på Edison Teatret i København. Der præsenteres kort- og spillefilm fra hele verden den fjerde søndag i hver måned kl. 17-19, og den følgende mandag kl. 10-12 er der gratis visninger for grundskoler og ungdomsuddannelser. På tværs af kulturer Alle er velkomne til World Cinema DK forestillingerne med film, der ikke kan opleves i biografen til daglig. Et udvalg bestående af 25 filmelskere med vidt forskellig kulturbaggrund udvælger filmene fra alverdens lande. Målet er at udveksle holdninger og tanker på tværs af kulturer. Biffen i Aalborg Nu indledes et samarbejde med Café Biografen i Odense, Øst for Paradis i Århus og Biffen i Aalborg. Den første film, som vises alle fire steder, er ¿Ouaga Saga¿, en ungdomskomedie fra Burkina Faso. Det foregår i dag, mandag 26, og i morgen, tirsdag 27. november. Der er fri entré. Skoler kan låne filmene og hente undervisningsmaterialer på worldcinema.dk, hvor det præcise program også findes, oplyser arrangøren. www.worldcinema.dk