Arbejdspladser

Gravermedhjælpere sygemeldt efter urne-sag

To gravermedhjælpere, der arbejdede under den tidligere graver, er sygemeldt pga psykiske mén

Langeslund Kirke har i løbet af det seneste halve år været knudepunktet i en sag, der har fået følelserne op i de fleste. Kirkens graver blev fyret øjeblikkeligt og politianmeldt, da menighedsrådsformanden opdagede 11 urner, der ikke var blevet begravet. De pårørende var meget berørte. Og graverens medhjælpere var også chokerede over sagen. Et chok, de endnu ikke helt er kommet sig over. Foto: Martin Damgård

Langeslund Kirke har i løbet af det seneste halve år været knudepunktet i en sag, der har fået følelserne op i de fleste. Kirkens graver blev fyret øjeblikkeligt og politianmeldt, da menighedsrådsformanden opdagede 11 urner, der ikke var blevet begravet. De pårørende var meget berørte. Og graverens medhjælpere var også chokerede over sagen. Et chok, de endnu ikke helt er kommet sig over. Foto: Martin Damgård

ARENTSMINDE:- Jeg ville ønske, det aldrig var sket. Men det er jo for sent nu, siger Jonna Moes. Hun og Joan Jørgensen var begge gravermedhjælpere under den nu afskedigede graver. De er begge to sygemeldt. - Det er på grund af det, der skete, fortæller Joan Jørgensen. Både hun og Jonna Moes går til psykolog og har to gange været på arbejdsmedicinsk klinik i Århus, efter det blev afsløret, at graveren havde undladt at sætte urnerne i jorden. - Det var provsten, der sørgede for, at jeg kom til psykolog. Der var fordi, jeg var en af dem, der opdagede urnerne, fortæller Jonna Moes. Kommer ikke Hun græder ofte, når hun tænker på det, der er sket. - Det må være så forfærdentligt for de pårørende at få et brev om, hvad der er sket, siger Jonna Moes ulykkeligt. Selvom hun bor lige overfor Langeslund Kirke i Arentsminde og kan se derover, så har hun ikke været på kirkegården, siden hun blev sygemeldt. - Det kan jeg ikke, siger Jonna Moes og gentager det et par gange, som om hun vil forsøge at mane noget væk. Heller ikke Joan Jørgensen har været på Langeslund Kirkegård, siden hun blev sygemeldt. Hun vægrer sig også imod at besøge sin families kirke i et andet sogn end Langeslund. - Jeg har været derovre, men jeg har det ikke godt med det. Det er som regel min mand, der passer familiens gravsteder, fortæller Joan Jørgensen. De gange, hun har været på familiens kirkegård, har hun enkelte gange truffet kolleger. Tavse kollegaer Efter hendes mening har sagen om de gemte urner i kosteskabet i Langeslund Kirke ikke alene gjort noget ved hende og kollegaen Jonna Moes. Det har også påvirket den måde både kolleger og andre ser på hende. - De siger ikke noget. Og det er kolleger som før, når vi holdt møder, kom og sagde hej, fortæller Joan Jørgensen fortvivlet. Også Jonna Moes har oplevet, at folk ser anderledes på hende. Hun bor i den samme by, som den nu afskedigede graver. Og meningerne er delte. - Der er nogle, der spurgte, hvorfor fanden vi da ikke bare begravede urnerne, da vi fandt dem, fortæller Jonna Moes med rystende stemme. Har det dårligt Hun ville ønske, at alt det, der er sket, kunne viskes ud, som om det aldrig var sket overhovedet. - Jeg har det rigtig dårligt, siger Jonna Moes. Rent følelsesmæssigt fik både hun og Joan Jørgensen en tur gennem vridemaskinen, da nyheden om, at graveren fra Arentsminde ikke ville blive anklaget for noget i forbindelse med sagen, kom frem. Det psykiske sår efter oplevelsen er endnu ikke lukket, og hele oplevelsen vendte tilbage igen. - Jeg kunne ikke falde i søvn, da jeg havde hørt nyheden. Så jeg sad vågen indtil klokken to, hvor jeg var sikker på, at jeg ikke vækkede nogen, når jeg gik i seng, fortæller Joan Jørgensen. Oplevelsen var også uventet voldsom for Jonna Moes. - Jeg håber, at jeg får det bedre, for jeg kan umuligt blive ved med at have det så dårligt resten af mit liv, som jeg har det nu, fortæller hun. - Og hvis jeg tænker på, hvor dårligt, jeg har det, så kan jeg slet ikke forestille mig, hvor dårligt han (graveren, red.) har det, siger Jonna Moes, der håber at kunne lægge oplevelsen så langt væk, at hun ikke skal tænke på det hver eneste dag. Gerne tilbage I øjeblikket har menighedsrådet ansat to vikarer som midlertidig erstatning for de to sygemeldte gravere. - Jeg vil gerne tilbage på arbejde. Det var et godt arbejde, siger Jonna Moes. Også Joan Jørgensen var glad for arbejdet ved Langeslund Kirke. Alligevel har hun tænkt over at søge et nyt job. Og da muligheden bød sig for nogle uger siden, søgte hun stillingen. - Jeg var kvalificeret. Men jeg fik ikke stillingen. Jeg tror ikke, jeg skulle have sagt, hvor jeg kom fra, siger Joan Jørgensen en smule eftertænksomt. Hun mener, at det, at hun kommer fra Langeslund Kirke, kan være årsagen til, at hun ikke fik jobbet. - De læser jo også aviser andre steder, påpeger Joan Jørgensen, der håber, at hun kan fortsætte med arbejdet som graver på trods af at historien om de glemte urner nok aldrig rigtig bliver glemt. Hverken for hendes og Jonna Moes vedkommende, ligesom historien måske også vil spøge blandt menighedsrådene som en uvirkelig fortælling.