Danmark

Gravid elefant i Zoologisk Have bærer på død unge

En gravid elefant i Zoologisk Have har i den seneste tid vist tegn på, at den snart føder. Men ungen er død.

En gravid hunelefant i Zoologisk Have i København bærer efter alt sandsynlighed på en død unge.

Dyrepassere og dyrlæge har nemlig fredag morgen fundet dele af en udstødt fosterhinde i den gravide elefants stald.

- Det betyder, at fosterhinden er bristet, hvilket med al sandsynlighed indebærer, at fostret er dødt. Det bedste, der kan ske nu er, at hun selv føder det døde foster i løbet af tre-fire dage, siger dyrlæge Mads Bertelsen i en pressemeddelelse.

Fødslen skulle efter planen vise live på nettet. Og selvom ungen formentlig er død har Zoologisk Have besluttet at lade den del fortsætte, da interessen for elefanterne er meget stor.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.