Gravid Halle Berry troede at hun var for gammel

Skuespilleren venter som 46-årig sit andet barn, og det var en vidunderlig overraskelse, siger hun.

Gravid Halle Berry troede at hun var for gammel

Hollywood-stjernen Halle Berry fik "sit livs overraskelse", da hun fandt ud af, at hun var blevet gravid som 46-årig.

Skuespilleren, der blandt andet har arbejdet sammen med danske Susanne Bier, annoncerede fredag, at hun og hendes forlovede, franske Olivier Martinez, venter deres første fælles barn.

Og nu står det klart, at hun egentlig troede, at hun var blevet for gammel til at blive gravid, skriver kendismediet wenn.com.

- Jeg har det fantastisk. For at være helt ærlig, så er det den største overraskelse i mit liv.

- Jeg troede, at jeg var nået forbi det punkt, hvor jeg kunne blive gravid. Så det har været en stor overraskelse, og den mest vidunderlige overraskelse, siger hun til CNN.

Halle Berry har i forvejen den fireårige datter Nahla fra sit forhold med modellen Gabriel Aubry, som hun har haft en bitter strid om forældremyndigheden med.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.