Gravid kvinde får vandscooter i hovedet

Kvinden brækkede kæben, da en vandscooter fløj hen over en speedbåd i Lillebælt nord for Middelfart

En vandscooter - her fra Action Day i Hirtshals - røg hen over en motorbåd og ramte en gravid kvinde i hovedet.  Arkivfoto

En vandscooter - her fra Action Day i Hirtshals - røg hen over en motorbåd og ramte en gravid kvinde i hovedet. Arkivfoto

ODENSE:Rock Under Broen ved Middelfart fik sent lørdag aften en trist afslutning for ni venner, da en vandscooter fløj hen over en speedbåd og ramte en gravid 25-årig kvinde i hovedet.

- De var sejlet fra Strib til Middelfart for at deltage i Rock Under Broen. Otte af dem var i en speedbåd, og den sidste var på vandscooter, fortæller vagtchef Lars Thede fra Fyns Politi.

Ved 23.30-tiden ville de ni venner hjem igen og sejlede mod Strib nord for Middelfart.

- De sejlede af sted med stor hastighed med speedbåden forrest, mens føreren af vandscooteren legede lidt i hækbølgen, siger Lars Thede.

Da de nåede frem til Strib, tog føreren af speedbåden gassen helt af, så den meget hurtigt lå stille.

- Det opdagede ham på vandscooteren ikke. Han fløj hen over båden og landede foran den. Undervejs ramte vandscooteren den gravide kvinde i hovedet, fortæller vagtchefen, der understregede, at der ikke var alkohol involveret i uheldet.

Kvinden fik knubs og en brækket kæbe, men uheldet får ikke konsekvenser for hendes graviditet.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Politiet advarer efter brag i Aalborg: Hold jer væk fra disse flasker
Luk