Gravide, der drikker, får sundere børn

Men kvinder med hang til en sjus skal dog ikke glæde sig for tidligt, advarer forsker

Børn født af mødre, der har nappet en drink eller to om ugen, er sundere end børn af mødre, der ikke rører alkohol. Arkivfoto

01. januar 2014 kl. 14:52

DANMARK: Den officielle anbefaling lyder, at gravide skal holde sig fra alkohol. Men 7-årige børn født af mødre, som drak minimum et par genstande om ugen under graviditeten, klarer sig markant bedre end børn af mødre, som holdt sig helt fra alkohol, skriver Politiken onsdag.

Sådan lyder den overraskende konklusion i en ph.d.-afhandling, som forsker og psykolog Janni Niclasen netop har forsvaret på Københavns Universitet. Hun har undersøgt alkoholforbruget hos kvinder, der drak mindst 90 genstande i løbet af deres graviditet.

- Jeg har fundet statistiske sammenhænge, som er de modsatte af, hvad vi måtte forvente. Jo mere de gravide har drukket, jo bedre klarer deres 7-årige børn sig adfærdsmæssigt og følelsesmæssigt, siger forskeren til Politiken.

Smag for en sjus

Men kvinder med smag for en sjus skal ikke glæde sig for tidligt. Ifølge Janni Niclasen skyldes børnenes gode udvikling ikke alkoholen, men en stribe andre forhold, som tidligere forskning i sammenhængen overser.

Vordende mødre, der gennemsnitlig indtager et par genstande eller mere ugentlig, er nemlig en gruppe, som generelt har længere uddannelser og lever sundere end gravide uden alkoholindtag. De dyrker mere motion, ryger mindre, drikker mindre cola, ser mindre tv og er oftere normalvægtige før graviditeten.

- Pointen er, at vores forskning og resultater højst sandsynligt reflekterer alle mulige andre faktorer end selve alkoholforbruget, fastslår Janni Niclasen over for Politiken.

Maner til forsigtighed

Sundhedsstyrelsen har længe anbefalet gravide at holde sig helt fra alkohol. Og det ændrer den nye forskning ikke på, fastslår specialkonsulent Kit Broholm:

- Studiet dokumenterer ikke, at alkohol skulle være sundt for den gravide og hendes barn. Tværtimod maner studiet til forsigtighed, siger hun til Politiken.

Den nye afhandling har fulgt på 37.000 kvinder, syv år efter at de hver især deltog som gravide i en stor befolkningsundersøgelse foretaget mellem 1996 og 2002.

Og netop opfølgningen er central, hvis vi skal have ny viden om alkoholens påvirkning af et barn i fosterstadiet, mener direktør for Statens Institut for Folkesundhed og ekspert i alkohol Morten Grønbæk. Han påpeger, at der efterhånden i de forskningsførende nordiske lande og USA er bred enighed om, at alkohol er skadeligt for fosteret, men at andre faktorer spiller ind, når vi taler om opfølgning på længere sigt.