Gravide skal føde med kendt jordemoder

Jordemødrene i Hobro krydser fingre for, at mange flere gravide kvinder vil vælge i Hobro, efter at en ny ordning med kendt jordemoder netop er indført.

Afdelingsjordemoder Bodil Toftdal tror ikke på storken, men hun tror og håber på, at en ny ordning med kendt jordemoder kan få flere gravide til at vælge Hobro som fødested. ARKIVFOTO: MICHAEL BYGBALLE

Afdelingsjordemoder Bodil Toftdal tror ikke på storken, men hun tror og håber på, at en ny ordning med kendt jordemoder kan få flere gravide til at vælge Hobro som fødested. ARKIVFOTO: MICHAEL BYGBALLE

Ordningen betyder, at den vordende mor kommer til at føde med en af de jordemødre, som hun har gået til konsultation hos gennem graviditeten. Hidtil har det været sådan, at kvinden ikke kunne være sikker på, hvem af otte jordemødre, der var tilknyttet klinikken i Hobro, som skulle hjælpe med at forløse hendes barn. - Det er vores sidste skud i bøssen, hvis vi vil bevare Hobro som fødested. Vi håber at komme op på rigtig mange fødsler. 280 om året ville være rigtig godt, siger afdelingsjordemoder i Hobro Bodil Toftdal. Antallet af fødsler er nemlig raslet ned, siden fødegangen i Hobro for fire år siden, i 2002, ændrede status til jordemoderstyret klinik, der ikke kan trække på lægelig assistance til f.eks. kejsersnit. Før kom over 400 små piger og drenge årligt til verden på Hobro Sygehus. I 2005 var der kun 166 kvinder, der fødte lokalt. Yderligere 29 kvinder blev overflyttet fra Hobro til Aalborg under fødslen. Forklaringen på nedgangen i fødselstallet er, at mange kvinder fra lokalområdet vælger at føde i Aalborg, selv om der ikke er noget i deres graviditet der tilsiger, at de skal føde på specialafdeling. - Tidligere fødte vi med næsten 70 procent af alle kvinder i Hobro. Nu er det kun 30 procent, konstaterer Bodil Toftdal. Hun siger, at ordningen med kendt jordemoder opfylder et ønske hos mange gravide kvinder, der synes det er trygt og rart, at det ikke er et ukendt ansigt, der dukker op, den dag veerne melder sig. - For jordemoderen er det også trygt, at hun ikke behøver at bruge tid på at sidde og læse journaler, når kvinden kommer med veer, men kan koncentrere sig fuldt og helt om kvinden, påpeger Bodil Toftdal. De kvinder, som egentlig havde valgt Hobro som fødested, men som i slutningen af graviditeten bliver omvisiteret til Aalborg, kan også få deres vante jordemoder med. De fem jordemødre fra Hobro, der nu bliver kendte ansigter, er gået ind i det frivilligt. De skal vænne sig til at stå til rådighed døgnet rundt i en uge, hvorefter de har fri en uge. De jordemødre, der ikke er omfattet af ordningen, er blevet tilbudt stillinger i Aalborg pr. 1. september. Ordningen er delt op i to distrikter, vest og øst. I vest hedder jordemødrene Birte Sorknæs og Kirsten Lauridsen. De har konsultation i Hobro og Aars. I øst er jordemødrene Astrid Moltved, Eva Schultz-Petersen og Monica Hannibal. De tre fødselshjælpere har kontorer i Hobro og Hadsund. Pr. 1. maj er der også sket den ændring på jordemodercentret i Hobro, at alt det administrative er lagt ind under Aalborg Jordemodercenter. Hidtil har sekretær Kirsten Christiansen taget sig af papirarbejdet, men nu er hun gået på efterløn. Og stillingen er ikke genopslået. Ændringen indebærer, at det ikke længere er Hobro Jordemodercenter, men centret i Aalborg, som de lokale gravide skal henvende sig til, hvis de har spørgsmål.