EMNER

Gravsten bliver pæne igen efter hærværk

Nogle af dem bliver endda næsten pænere end før, fortæller lettet kirkegårdsleder.

Overmalet med sokkeltjære - sådan så op mod 100 gravsten på Mariager Kirkegård ud efter at have været udsat for hærværk i slutningen af september. Nu lader det til, at langt de fleste gravsten kan reddes.Arkivfoto: Mette Nielsen

Overmalet med sokkeltjære - sådan så op mod 100 gravsten på Mariager Kirkegård ud efter at have været udsat for hærværk i slutningen af september. Nu lader det til, at langt de fleste gravsten kan reddes.Arkivfoto: Mette Nielsen

Det lader til, at det med stort held lykkes at rengøre de 85 gravsten, som natten til 28. september blev udsat for hærværk med sokkeltjære på Mariager Kirkegård. - Langt de fleste af stenene bliver rigtig pæne. Nogen af dem er næsten blevet pænere, end de var før hærværket. Der kommer jo alger på stenene med tiden, og de forsvinder også ved rengøringen, siger kirkegårdsleder Kirsten Nygaard Fabricius. Det er firmaet Spray Away fra Holstebro, der har fået rengøringsopgaven, og først om 14 dage vides det med sikkerhed, om det lykkes at få alle malingsrester fjernet. Kirken dækker skaderne - Det tager nemlig 14 dage før det anvendte middel er færdigt med at arbejde, siger Kirsten Nygaard Fabricius. Kirkegårdslederen regner med, at rengøringen kommer til at koste i omegnen af 50.000 kroner. Et beløb som kirken dækker, selv om det ikke er kirkens ansvar. - Et gravsted er privat ejendom, og derfor dækker kirkens forsikring ikke. Vi har dog sagt til de de pårørende, at såfremt udgiften kan holdes på et rimeligt niveau, så betaler vi, siger Kirsten Nygaard Fabricius.