Teater

"Grease" er sat på plakaten

Gymnasieelever skruer tiden tilbage til 1972 med musicalen "Grease", der opføres torsdag og fredag

Jesper Lauge og Anna Uth har hovedrollerne som Sandy og Danny i ”Grease”-opsætningen på Brønderslev Gymnasium og Hf-kursus.
Jesper Lauge og Anna Uth har hovedrollerne som Sandy og Danny i ”Grease”-opsætningen på Brønderslev Gymnasium og Hf-kursus.

Opdateret kl. 09:03

BRØNDERSLEV: Tiden er skruet tilbage til 1972. Musicalen "Grease" er på plakaten på Brønderslev Gymnasium og hf-kursus. Musicalen opføres 9. og 10. februar.

Intens øvning

Der er øvet siden oktober. I begyndelsen to gange om ugen, men op til premieren øves der intenst hver weekend.

Det er Agnes Schmidt, der underviser i musik og idræt, der er instruktør sammen med Patrick G. Leary og eleven Cecilie Jensen.

60-70 på scenen

Grease er noget af en opsætning med 60-70 elever på scenen. Musicalen er skrevet af Jim Jacobs og Warren Casey. Den er oversat til dansk af Adam Price.

Sangene er på engelsk, men ellers opføres musicalen på dansk.

Engagerede elever

- Eleverne er meget engageret, fortæller Agnes Schmidt, mens hun instruerer de mange skuespillere, dansere, musikere med mere.

Ved flyglet sidder Karoline Vestergaard fra 1. g, der har spillet klaver i 10 år.

- Jeg er undervist af en privat musiklærer, fortæller Karoline Vestergaard, der satser på en fremtid med musik.

Ikke just heavy metal

For to af musikerne er det et stort spring fra heavy metal til Grease-numrene. I Grease var første gang, rocken slog igennem i en musical i USA.

Alexander Pedersen fra 3. g og Frederik Rosenkilde fra 2. g spiller normalt i et heavy metal-band The Revival, der blandt andet har givet koncert på gymnasiet.

Eleverne har måttet sætte sig ind i, hvordan man gik klædt i Grease-tiden.

Så der har været gang i symaskinerne, ligesom elever har gået på jagt i garderober og genbrugsbutikker for at finde tøj, der passer til Grease-tiden.

- Det har været noget af en opgave, fortæller elever.

Hovedpersonerne som Sandy og Danny spilles af Jesper Lauge og Anna Uth.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden