Green Day-forsanger går på afvænning

Efter et raserianfald under en koncert tjekkede Billie Joe Armstrong fra Green Day ind til afvænning.

Green Day-forsanger går på afvænning

I bedste rockstjerne-stil gik Billie Joe Armstrong fra Green Day i weekenden amok på scenen og smadrede sin guitar.

Bandet optrådte ved et arrangement i Los Angeles, men da forsangeren fik at vide, at de kun havde et minut tilbage af deres tid på scenen, så han rødt.

- Jeg har lavet musik siden fucking 1988, og så giver du mig ét minut?, råbte Armstrong i mikrofonen.

- Jeg håber fandeme, du tager pis på mig, råbte han videre, tilsyneladende rasende over tidsbegrænsningen.

Men efter koncerten stod det klart, at det var andet og mere end rockstjerne-nykker, som fik Billie Joe Armstrong til at reagere så voldsomt.

Han tjekkede nemlig efterfølgende ind på et afvænningscenter for narkotika, skriver Hollywood.com.

Bandet, som var ude for at spille numre fra deres seneste album "iUno!", har efterfølgende undskyldt overfor koncertarrangørerne og de mennesker, som blev overfuset af forsangeren.

Heldigvis for Green Day lod Billie Joe Armstrong sig indlægge frivilligt, men hvor lang tid der går, før bandet kan turnere videre med deres nye album, er svært at sige, skriver Hollywood.com.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.