Håndbold

Green glæder sig til gensyn

Jannick Green skal besøge de gamle holdkammerater i Lemvig i dag.

AaB Håndbolds Jannick Green kan få en hovedrolle i Göppingen.  Foto: Michael Koch

AaB Håndbolds Jannick Green kan få en hovedrolle i Göppingen. Foto: Michael Koch

Forhåbentlig vogter Jannick Green målet fra start, så vi kan skyde hul på ham. Med denne bemærkning på klubbens hjemmeside har Lemvig-backen Rasmus Porup tirret sin tidligere holdkammerat, der for godt et år siden skiftede til AaB Håndbold. - Det er fint nok, at han driller mig, men lad os nu se, om det ikke bliver omvendt, lyder svaret fra Jannick Green, der som Lemvig-spiller vandt DM for ynglinge sammen med Rasmus Porup og tre andre fra Lemvigs nuværende ligahold, brødrene Steffen og Stian Jørgensen samt Henrik Rosenkvist. - Det bliver specielt at møde flere af dem, jeg er vokset op med, og at spille i den hal, hvor jeg har haft mange gode oplevelser, så det er en kamp, hvor jeg håber ekstra meget på spilletid. Hør interview med målmanden her: {{-------------------------------- LYD: 2709 GREEN TID: 00:00 UD : ----------------------------------}}