Greenland Express truet af tvangsopløsning

Siden februar har Greenland Express været under tvangsopløsning. Ejeren Gert Brask lover orden på sagerne

Greenland Express ApS, som har planer om at flyve fra Aalborg Lufthavn, er truet af tvangsopløsning. Arkivfoto: Henrik Bo <i>Pressefotograf Henrik Bo</i>

Greenland Express ApS, som har planer om at flyve fra Aalborg Lufthavn, er truet af tvangsopløsning. Arkivfoto: Henrik Bo Pressefotograf Henrik Bo

AALBORG:Erhvervsstyrelsen har anmodet skifteretten i Aalborg om at foretage en opløsning af selskabet Greenland Express ApS, som ellers har planer om at flyve mellem Aalborg og Grønland via Island allerede fra juni måned. Det skete 3. februar.

- Regnskabet er ikke indleveret, da vi ikke kunne få fat i bilag fra de tidligere samarbejdspartnere, men nu har vi fået styr på det, og regnskabet bliver indleveret mandag, og selskabets drift bliver genoptaget, forklarer Gert Brask fra Greenland Express til Check-in.dk.

Ingen årsrapport

For 15 måneder siden etablerede Braks selskabet, som skulle drive flyselskabet. Sidenhen indgik selskabet et samarbejde med Silver Tiger Aviation LImited, som skulle skyde kapital i selskabet.

Men samarbejdet gik i stykker i efteråret, og da første regnskabsperiode sluttede i juni 2013, fik Greenland Express ApS ikke indsendt årsrapporten til Erhvervsstyrelsen inden fristen på fem måneder.

I mellemtiden oprettede Gert Brask et nyt selskab Greenland Express Air ApS, som skulle overtage aktiviteterne med at starte flyvningerne fra Aalborg Lufthavn til Grønland.

Fastholder dato

Der er dog stadig lange udsigter til at få fly på ruten med hjælp fra den hollandske samarbejdspartner Denim Air.

I sidste uge fortalte lufthavnsdirektør Søren Svendsen til NORDJYSKE Medier, at der ikke var indgået nogen kontrakt mellem Greenland Express og Aalborg Lufthavn omkring blandt andet takster.

Gert Brask fastholder dog, at den første flyvning kan finde sted engang i juni.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.