Udland

Greenpeace vil stoppe Statoil-boringer i Barentshavet

Greenpeaceaktivister vil stoppe Statoils oliejagt på verdens nordligste borested i Barentshavet tæt på Arktis.

Greenpeaceaktiviter gik tidligt tirsdag morgen om bord på en olieplatform på verdens nordligste borested i Barentshavet blot 25 kilometer fra Arktis. Det er norske Statoil, der har fragtet olieboreplatform Transocean Spitsbergen til området.

Men aktivister fra otte lande mødte boreplatformen i gummibåde, og kom op på platformen, hvor de nu protesterer mod Statoils olieboringer.

To danskere er med i aktionen - det er Christian Uhlenfeldt, der er om bord i en af gummibådene, mens Sune Scheller er på Greenpeace-skibet Esperanza.

Greenpeace protesterer mod oliejagten i det nordlige Barentshav, efter Norges regering sent mandag valgte at give tilladelse til Statoils boring. Det skete ifølge Greenpeace til trods for, at miljøstyrelsen fredag suspenderede boretilladelsen efter en klage fra miljøorganisationen.

- Statoil og den norske regering har valgt at sætte både miljø og klima yderligere over styr med tilladelsen til at bore efter olie i Arktis kun 25 km fra vinter-iskanten og tæt på naturreservatet omkring Bjørneøen, siger Sune Scheller, projektleder i Greenpeace.

- Et olieudslip kan nå Bjørneøen på mindre end en uge og smadre det unikke dyre- og planteliv på stedet. Det vanvittigt og må stoppes, siger Sune Scheller i en pressemeddelelse.

Også russiske Gazprom har haft ubudne gæster mandag nat. Her slog 30 aktivister til mod en Gazprom-platform, der kom fordi Holland på vej mod Pechora Havet. Aktivisterne blev senere fjernet af politiet.

- Arktiske olieboringer er ekstremt risikable og når ulykken sker, er det tæt på umuligt at rydde op i de isfyldte farvande, siger Jon Burgwald, arktisansvarlig i Greenpeace i Danmark.

- Og så er de helt unødvendige. Hvis vi skal holde den globale temperaturstigning under to grader, kan vi maksimalt bruge en tredjedel af den olie, vi allerede har adgang til, lyder det fra den danske arktisansvarlige.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst