Grey skuffet men fattet

Frederikshavn White Hawks’ assistenttræner kræver, at holdet gør arbejdet færdigt og slutter grundspillet med en sejr

Nicolai Meyer og Frederikshavn White Hawks er godt på vej til at smide grundspilssejren væk. Foto: Martin Damgård

Nicolai Meyer og Frederikshavn White Hawks er godt på vej til at smide grundspilssejren væk. Foto: Martin Damgård

FREDERIKSHAVN:- Det er lidt voldsomt at sige, at gulddrømmen led et knæk - men det var særdeles ærgerligt, at vi ikke kunne holde fast.

Sådan siger Frederikshavn White Hawks’ assistenttræner Mike Grey efter tirsdagens 2-3 dukkert på hjemmebane til SønderjyskE, som kan koste sejren i grundspillet.

- Vi lavede desværre to personlige fejl, som Sønderjyske straffede, og sådan er sport desværre nogle gange.

Herning ligger nu til at vinde grundspillet.

- Vi kan desværre ikke længere selv afgøre det. Men vi skal i første række selv gøre arbejdet færdigt ved at slå Copenhagen og så krydse fingre for, at Herning snubler i en af holdets to sidste udekampe mod Rødovre og Esbjerg, konstaterer Mike Grey.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.