Grey stopper og bliver træner

Efter mere end 800 kampe for Frederikshavn White Hawks er den aktive karriere på isen slut for 37-årige Mike Grey. Klubben ville ikke forlænge hans kontrakt.

Mike Grey har spillet sin sidste kamp for White Hawks. Foto: Kim Dahl Hansen

Mike Grey har spillet sin sidste kamp for White Hawks. Foto: Kim Dahl Hansen

Han bliver fra næste sæson i stedet assistent for den nye svenske White Hawks cheftræner Lars Ivarsson. Et skifte der ifølge Mike Grey selv kommer et år før han selv havde ønsket det. - Jeg ønskede at spille en sæson mere på isen, men ledelsen havde en anden holdning. Jeg blev simpelthen ikke tilbudt en ny kontrakt. Det kom som en stor overraskelse for mig. Jeg havde set frem i den kommende sæson at vise vores fans, sponsorer og mest af alt mig selv, at jeg stadig kan være med på dette niveau. Det kneb det med i sidste sæson, men det gjorde det jo for næsten alle spillere, siger Mike Grey i en pressemeddelelse. Vil suge erfaring Han vælger dog at sluge skuffelsen og fokuserer i stedet på sin nye rolle - Jeg glæder mig til den nye udfordring og ser frem til at suge erfaring til mig på dette område. I den forbindelse er det utroligt spændende, at vi får en dygtig svensk cheftræner, som jeg regner med at lære meget af. Omvendt kommer jeg med 20 års erfaring fra den danske liga. Det gør selvfølgelig, at jeg også har en del at bidrage med i forhold til Lars Ivarsson, hvis kendskab til AL-Bankligaen er begrænset, siger Mike Grey som i alt nåede 864 kampe for White Hawks. Han fik debut i sæsonen 1992. Stolt direktør Direktør i Elite Nord Frederikshavn A/S, Henrik Andersen, er stolt over at kunne præsentere Mike Grey som ny assistenttræner. - Alle, der kender Mike, ved, at han er typen, som altid går forrest. Hans fighterhjerte er enormt, og hans kendskab til klubben og spillerne er meget stort. Jeg er sikker på, at Mike bliver en fantastisk assistenttræner. Vi har virkelig fået sammensat et interessant trænerteam, som jeg har store forventninger til, siger Henrik Andersen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.