Grey: Vi har fået ekstra kræfter

Frederikshavn White Hawks chokerede atter SønderjyskE i Vojens og er nu halvvejs en plads i finalen.

Thomas Reinert og Frederikshavn er tæt på en plads i finalen. 
Foto: Michael Bygballe.

Thomas Reinert og Frederikshavn er tæt på en plads i finalen. Foto: Michael Bygballe.

Mike Grey var jublende lykkelig i minutterne efter, at 2-0-sejren i Vojens var i hus. Faktisk begyndte han allerede fejringen af triumfen inden slutsignalet lød. En uhyggelig vigtig sejr, som atter gav høgene overhånden i semifinaleserien mod favoritterne fra SønderjyskE. - Den her sejr giver ekstra kræfter. Vi slår dem hernede for tredje gang i år. Frederik beviser endnu engang, at han er ligaens bedste målmand, vi står godt i egen zone og kriger fantastisk, lød det fra veteranen. 41-18 vandt SønderjyskE skudstatistikken, men Frederik Andersen lod sig ikke passere i det, som måske er den bedste målmandspræstation i denne sæson - kampens vigtighed taget med i kalkulen. - Det er svært at sige om det var min bedste kamp i denne sæson. Det er nok deroppe af. Det er klart, nu når det er slutspil, og vi vidste, at vi skulle tage en kamp mere hernede, konstaterede den sublime Frederik Andersen.