Grillkul - skidt og kanel

Kjeld Bjerre
2,5 kilo af de bil­li­ge grill­bri­ket­ter fra Har­ald Ny­borg kan ak­ku­rat være i en grill­star­ter - de oser slemt un­der op­tæn­ding. De dyre kul fra Dancoook er po­rø­se og fyl­der der­for mere, tæn­der hur­tigt uden røg - bræn­der ikke læn­ge­re, men af­gi­ver mere var­me.
12. august 2007 06:00

Det hedder sig iblandt pæne folk med Weber-forstand, at billige grillkul er noget slemt bras - hvis man vil have succes som grillmaster, skal man så afgjort købe de anerkendte mærker, som er lidt dyrere. - Kvaliteten har jo nok lidt med prisen at gøre - ikkesandt, min lille ven ... Jo-jo, sagde jeg til mig selv, men inderst inde havde jeg en lille tvivl: Det kan godt være, at de dyre er lidt bedre, men de er den onde fløjtemig ikke en smule dyrere - de er sindsoprivende koloenormt meget dyrere end de billigste på tilbud i varehuse og eksempelvis Harald Nyborg. Her kan man som regel få en lille sæk med 2,5 kilo til en 10’er, medens de fine rask væk koster 30 kroner - hvis ret skal være ret, skal de altså være tre gange bedre - og her havde jeg altså min stærke tvivl. Lille ven! Som sandhedens og forbrugerens ydmyge tjener påtog jeg mig derfor at finde det endegyldige svar på det evigtgyldige spørgsmål: Skal man følge sit forbrugeriske instinkt og købe de billige, eller skal man gribe dybt i lommerne og købe de gode - hvad’ kan bedst betale sig? Som almindelig ryggesløs reporter - vi er udenfor enhver sammenligning den faggruppe, som har den ringeste troværdighed, og det er ikke engang løgn - føler jeg mig heldigvis ikke forpligtet af videnskabelige spilleregler og den slags, så jeg skruer mit eksperiment så tilpas enkelt sammen, at det er til at overskue: Af Weber og Dancook lod jeg mig venligst bestikke med et par sække af deres bedste, dyreste og mest anbefalelsesværdige grillbriketter, og Harald Nyborg forsøgte at korrumpere mig med et helt vognlæs af deres de billigste - og for sjov skyld og narrestreger fik jeg også lige et par æsker af nogle nymoderne grillklodser, som både er økologiske og næsten kan tænde sig selv. Forsøget startede med, at jeg fyldte to af Webers geniale grillstartere op med henholdsvis Haralds de billige og Dancooks de fine. Haralds briketter er kompakte og tunge, og med lidt god vilje kan man klemme en hel sæk med 2,5 kilo ned i starteren - Dancooks briketter er mere luftige og lette, så der var en tredjedel tilbage i sækken. Jeg satte fut under med en spritklods under hver starter, og den første forskel viste sig øjeblikkeligt: Haralds briketter udsendte en fed og fæl røg, medens Dancooks næsten ikke røg - næste forskel viste sig ved, at Dancooks briketter var klar til brug efter 11 minutter, medens jeg måtte vente fire minutter længere på, at Haralds var klar. Glemte tiden Jeg fyldte nu briketterne på hver sin grill (inklusive slatten af Dancooks, som var tilbage i sækken) - altså 2,5 kilo briketter i hver grill - Haralds røg op i en stor kuglegrill, medens Dancooks fik æren af at varme en stor og fin grill fra selvsamme Dancook. Nu var denne øvelse led i et større arrangement, hvor jeg prøvede fire forskellige grill’er af: Jeg drønede rundt og vendte bøffer og pølser og passede grøntsager i wok - indimellem tog jeg dokumenterende fotos, og så skulle vi jo også lige nå at sætte herlighederne til livs og lave pandekager bagefter ... og for nu at gøre en længere søforklaring kort: Jeg glemte sgu at tage tid på, hvornår de to grill’er med Haralds og Dancoooks briketter brændte ud - men jeg sværger på, at det skete noget nær samtidigt. Til gengæld var det mit klare indtryk, at der var hurtigere og mere konstant varme på de dyre briketter fra Dancook (de opfører sig mere som gammeldags trækul). Ifølge posen er de lavet af europæisk løvtræ, har en brændværdi på 29.000 kj/kg - og træet er FSC-certificeret! Jo-jo - og om Haralds briketter hedder det sig bare, at det er trækulsbriketter, som er velegnede til grill - sådan. Lidt længere Nu kunne hverken jeg eller familien klare mere grill, men den følgende dag fortsatte jeg den sammenlignende test - denne gang fyldte jeg præcis 1,5 kilo af Haralds og Webers briketter på hver sin starter. Det skal lige siges, at Weber lægger ikke navn til briketterne, men de anbefaler og distribuerer dem - de hedder Heat Beads, er fra Australien, angives at være af høj kvalitet og på 26.000 kj/kg. Begge startere osede tykt og sort, og briketterne var klar til brug på akkurat samme tidspunkt - 14-15 minutter efter optænding med spritklods. Jeg hældte briketterne ned i hver sin side af en stor kuglegrill - stegte en lille frokostbøf til mig og fruen - og holdt så øje med, hvornår briketterne brændte ud: Haralds var færdige som gårdsangere efter ret præcis to timer - efter yderligere en halv time var de reduceret til aske. Heat Beads’ene holdt dampen oppe i omkring 35 minutter længere. Men hvad der er nok så væsentligt at bemærke, var grillen - under selve grilningen - lige varm i begge sider. Min konklusion er den simple, at de dyre og fine grillbriketter er på hver sin måde klart bedre end de billige. Men de billige er faktisk ret udmærkede, og de dyre er under ingen omstændigheder i nærheden af at være tre gange bedre. Haralds discount-briketter er vist nok fra Spanien - skal vi rejse os og udbryde i kor: Viva Espana! Ps: De billige brikketer fra Harald Nyborg hedder simpelthen “Grillbriketts” med tilføjelsen “Barbecue” - jeg vil tro, at de samme briketter kan købes i mange forskellige butikker.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...