Nørresundby

Grimme grise på spil i Kulturnatten

NØRRESUNDBY:- Michael, Michael hvor er du? En ung kvinde var i stor nød på det nedlagte slagteri i Nørresundby under Kulturnatten i går. Men det var der ikke noget romantisk i. Heller ikke, da kæresten Michael dukkede op. Han endte med at angribe hende, ligesom de svin, der tidligere var gået i kødet på den stakkels pige, så blodet flød. Det gjorde det temmelig meget under hele forestillingen, da Det Hem'lige Teater opførte Polterswein i de gamle slagtehaller. Ved svævebanen bag Nørresundby Idrætscenter var uhyggen mere blid. Her optrådte både en ravn, en heks og kridtgravens glemte ånd.