Højen

Grimme spareforslag

NEDTUR:Nordjyllands Amt har fået lavet et sparekatalog til budget 2004, og det er nogle meget grimme spareforslag, der bliver fremsat. Og igen rammer det Han Herred, nemlig med forslaget om at lukke Døgnhuset i Brovst og at nedlægge Fjerritslev Gymnasium. Vi kan simpelhen ikke blive ved med at lægge ryg til de besparelser, der sker i Han Herred. Politikerne har lovet at vi skal styrke de tyndt befolkede områder, men gang på gang ser vi store besparelser i området. Sygehuset, Ambulanceberedskabet, og nu er der så kommet forslag om lukning af gynasiet i Fjerritslev og Døgnhuset i Brovst. Regeringen lovede i valgkampen, at de ville styrke uddannelsesområdet, så nu har de mugligheden til at hjælpe Nordjyllands Amt med at opretholde Fjerritslev Gymnasium. Jeg håber at Karsten Højen (S) og Gunhild Bach Nielsen (R) igen vil kæmpe for, at vi ikke for flere serviceforringelser til Han Herred, når poltikerne skal til budgetprioriteringsmøde.