Redningsvæsen

Grise overhalede døden indenom

20 slagtesvin måtte aflives på en mark ved Hobro, få timer før de skulle være landet på slagteriet. Se tv-indslag

De døde svin måtte trækkes ud af anhængeren, efter at den var bragt flot.Foto: Asbjørn Hansen

De døde svin måtte trækkes ud af anhængeren, efter at den var bragt flot.Foto: Asbjørn Hansen

Se indslaget fra 24NORDJYSKE her Chaufføren på en svinetransport kom galt af sted, da han i de tidlige morgentimer skulle afhente et læs slagtesvin på en ejendom på Rostrupvej tæt ved Hobro. På vej ned til ejendommen skred anhængeren ud for ham, og den landede på siden. En del af taget gik af anhængeren ved uheldet, og det var ifølge Mariagerfjord Beredskab heldigt nok, for så kunne en del af passagererne slippe ud. - Der lå 126 slagtesvin i traileren, og det lykkedes nogle af dem at komme ud. Resten har vi fået ud, men en del - cirka 20 - var så stressede, at de måtte aflives, så vi har haft to dyrlæger til at hjælpe os, forklarer indsatsleder Gerner Nielsen. Reelt gik det ikke resten af svinene meget bedre. De fortsatte efter det ubehagelige optrin turen til slagteriet. Mariagerfjord Beredskab var flere timer om oprydningen, men mener ikke, der er noget at bebrejde chaufføren. - Det er et ubehageligt sted og vanskeligt at manøvrere rundt i svinget, især med anhænger. Sidste år gik det galt her for en fodertransport, fortæller Gerner Nielsen.