EMNER

Grise slipper for mærker

Danske smågrise slipper for clips i øret. Fødevareministeriet har opgivet et krav om at samtlige 10-11 millioner grise, der hvert år flyttes mellem to besætninger, skal udstyres med øremærke.

INGEN CLIPS i øret alligevel. Fødevareministeriet har droppet kravet om mærkning af samtlige 10-11 millioner danske smågrise, der hvert år flyttes fra besætning til besætning - bl.a. hos Søren Larsen, Bjergby, der i vinter gik til sit folketingsmedlem Karsten Lauritzen med sagen. Arkivfoto: Thomas Vinther
@NormalParagraphStyle:

INGEN CLIPS i øret alligevel. Fødevareministeriet har droppet kravet om mærkning af samtlige 10-11 millioner danske smågrise, der hvert år flyttes fra besætning til besætning - bl.a. hos Søren Larsen, Bjergby, der i vinter gik til sit folketingsmedlem Karsten Lauritzen med sagen. Arkivfoto: Thomas Vinther @NormalParagraphStyle:

Det nordjyske folketingsmedlem Karsten Lauritzen (V) hilser beslutningen velkommen. - Det var et fuldkommen overflødigt krav, for det, man ville opnå, kan man i forvejen, nemlig at spore dyrene tilbage til udgangspunktet, f.eks. ved bekæmpelse af smitsomme husdyrsygdomme, påpeger han. Karsten Lauritzen rejste sagen overfor partifællen, fødevareminister Eva Kjer Hansen sidst på vinteren, og den - i politisk sammenhæng - lille sag, blev for et nyt folketingsmedlem en god lektion i spillet mellem politikere og embedsmænd. - Fødevarestyrelsen havde rejs stillet kravet efter at man fra EU-Kommissionens side angiveligt havde rejst kritik af Danmark, dog kun mundtligt, for ikke at leve op til EUs bestemmelser om sporbarhed. Men kendsgerningen er, at man allerede har sporbarhed, idet alle grise, der flyttes, skal indberettes til branchen. Han oplevede, at der kom skred i sagen, da han påviste, at Fødevarestyrelsen underdrev omfanget af flytninger. Det drejer sig ikke om seks millioner, men om op mod 11 millioner grise. På en typisk moderne svinebedrift kunne der, hvis kravet var gennemført, blive tale om at clipse plastmærker i ørerne på 1000 grise om ugen - arbejde nok til en medarbejder ekstra.